Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Anvendelsesområdet for europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling
Omfanget af beskyttelsen mod forskelsbehandling på sundhedsområdet er også
fortsat uklart. Det kunne se ud til, at det skal vedrøre adgangen til offentlige sund‑
hedsydelser på behandlingsstedet, f.eks. den behandling, der ydes af administrative
medarbejdere og lægepersonale. Formodentlig skal det også gælde forsikring, hvor
sundhedsydelserne leveres privat, men hvor patienterne får refusion gennem en
obligatorisk forsikringsordning. Her ser det ud til, at det vil falde ind under denne
bestemmelses anvendelsesområde, hvis en person nægtes forsikring eller pålæg‑
ges øgede præmier baseret på race eller etnisk tilhørsforhold. Alternativt vil det
falde ind under bestemmelsen om varer og tjenesteydelser.
3.4.2.2. Sociale fordele
Anvendelsesområdet for ”sociale fordele” er veludviklet gennem Domstolens
praksis i forbindelse med loven om fri bevægelighed for personer og har fået en
særdeles bred definition.
Eksempel: I Cristini‑sagen var sagsøger en italiensk statsborger, der boede med
sine børn i Frankrig, og hvis afdøde mand havde været ”arbejdstager” i henhold
til EU‑ret. 118 De franske statsbaner tilbød store familier rabatkort, men nægtede
Anita Cristini et sådant kort på grund af hendes nationalitet. Det hævdedes, at
”sociale fordele” i henhold til EU‑ret kun var de fordele, der var knyttet til en
ansættelseskontrakt. Domstolen var uenig og fastslog, at termen skulle om‑
fatte alle fordele uanset ansættelseskontrakt, herunder rabatkort til togrejser.
Domstolen definerede ”sociale fordele” i Even‑sagen som fordele:
”som, uanset om de er forbundet med en arbejdskontrakt, almindeligvis
indrømmes indenlandske arbejdstagere, hovedsagelig på grund af deres
objektive status som arbejdstagere eller alene fordi de har bopæl på det
nationale område, og hvis udvidelse til også at gælde for arbejdstagere, der
er statsborgere i de andre medlemsstater, derfor forekommer egnet til at
fremme disses mobilitet inden for Fællesskabet”. 119
Termen gælder for næsten alle rettigheder, forudsat at de lever op til
Even‑definitionen. Der skelnes ikke mellem en ret, der gives absolut, og de rettighe‑
der, der gives skønsmæssigt. Endvidere udelukker definitionen ikke de rettigheder,
118 Domstolen, Cristini mod SNCF, sag 32/75 [1975] Sml. 1085, 30. september 1975.
119 Domstolen, Anklagemyndigheden mod Even, sag 207/78 [1979] Sml., s. 2019, 31. maj 1979, præmis 22.
71