Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bevismæssige spørgsmål i lovgivningen om ikke‑forskelsbehandling<br />
Dette er blevet forklaret gennem retspraksis fra ECHR, der sammen med andre<br />
regi<strong>on</strong>ale og globale menneskerettighedsbeskyttelsesmekanismer har indført delt<br />
bevisbyrde mere generelt, når påstande om menneskerettighedskrænkelser skal<br />
bevises. ECHR’s praksis er at se på de tilgængelige beviser som helhed uden hen‑<br />
syntagen til, at det er staten, der <strong>of</strong>te har k<strong>on</strong>trol over megen af den informati<strong>on</strong>,<br />
som er nødvendig for at bevise en påstand. Så hvis de kendsgerninger, sagsøger<br />
fremlægger, forekommer troværdige og stemmer overens med de tilgængelige be‑<br />
viser, anerkender ECHR dem som bevist, medmindre staten kan give en overbe‑<br />
visende alternativ forklaring. Med ECHR’s egne ord accepterer den påstande som<br />
kendsgerninger, hvis de er:<br />
”underbygget af den frie vurdering af alle beviser, herunder (...) sådanne<br />
følgeslutninger, der måtte kunne udledes af fakta og parternes indlæg (…).<br />
Bevis kan følge af, at der samtidig foreligger tilstrækkeligt stærke, klare og<br />
sammenfaldende følgeslutninger eller lignende formodninger om faktiske<br />
omstændigheder, der ikke er modbevist. Endvidere er det overtalelsesniveau,<br />
der er nødvendigt for at nå en bestemt k<strong>on</strong>klusi<strong>on</strong> og i den forbindelse<br />
fordelingen af bevisbyrden, reelt knyttet til omstændighedernes specifikke<br />
karakter, arten af den fremsatte påstand og den EMRK‑rettighed, det drejer<br />
sig om.” 250<br />
Eksempel: I sagen Timishev mod Rusland påstod sagsøger, at han blev<br />
forhindret i at komme igennem et checkpoint og ind i en bestemt regi<strong>on</strong> på<br />
grund af sin etnisk tjetjenske oprindelse. 251 ECHR fandt dette bekræftet i <strong>of</strong>fi‑<br />
cielle dokumenter, der viste, at der forelå en politik om at begrænse etniske<br />
tjetjeneres bevægelighed. Statens forklaring blev ikke fundet overbevisende på<br />
grund af uoverensstemmelser i dens påstand om, at den krænkede var taget af<br />
sted frivilligt, da man nægtede ham at komme foran i køen. Derfor anerkendte<br />
ECHR, at sagsøger havde været udsat for forskelsbehandling på grundlag af sit<br />
etniske tilhørsforhold.<br />
Eksempel: I Brunnh<strong>of</strong>er‑sagen påstod sagsøger forskelsbehandling på grundlag<br />
af køn, fordi hun fik lavere løn end en mandlig kollega på samme løntrin. 252<br />
250 ECHR, Nachova m.fl. mod Bulgarien [GC] (nr. 43577/98 og 43579/98), 6. juli 2005, præmis 147. Dette<br />
gentages i ECHR’s sag Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 39<br />
og ECHR, D.H. m.fl. mod Den Tjekkiske Republik [GC] (nr. 57325/00), 13. november 2007, præmis 178.<br />
251 ECHR, Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 40‑44.<br />
252 Domstolen, Susanna Brunnh<strong>of</strong>er mod Bank der österreichischen Postsparkasse AG, sag C‑381/99 [2001]<br />
Sml. I, s. 4961, 26. juni 2001, præmis 51‑62.<br />
123