Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Bevismæssige spørgsmål i lovgivningen om ikke‑forskelsbehandling
Dette er blevet forklaret gennem retspraksis fra ECHR, der sammen med andre
regionale og globale menneskerettighedsbeskyttelsesmekanismer har indført delt
bevisbyrde mere generelt, når påstande om menneskerettighedskrænkelser skal
bevises. ECHR’s praksis er at se på de tilgængelige beviser som helhed uden hen‑
syntagen til, at det er staten, der ofte har kontrol over megen af den information,
som er nødvendig for at bevise en påstand. Så hvis de kendsgerninger, sagsøger
fremlægger, forekommer troværdige og stemmer overens med de tilgængelige be‑
viser, anerkender ECHR dem som bevist, medmindre staten kan give en overbe‑
visende alternativ forklaring. Med ECHR’s egne ord accepterer den påstande som
kendsgerninger, hvis de er:
”underbygget af den frie vurdering af alle beviser, herunder (...) sådanne
følgeslutninger, der måtte kunne udledes af fakta og parternes indlæg (…).
Bevis kan følge af, at der samtidig foreligger tilstrækkeligt stærke, klare og
sammenfaldende følgeslutninger eller lignende formodninger om faktiske
omstændigheder, der ikke er modbevist. Endvidere er det overtalelsesniveau,
der er nødvendigt for at nå en bestemt konklusion og i den forbindelse
fordelingen af bevisbyrden, reelt knyttet til omstændighedernes specifikke
karakter, arten af den fremsatte påstand og den EMRK‑rettighed, det drejer
sig om.” 250
Eksempel: I sagen Timishev mod Rusland påstod sagsøger, at han blev
forhindret i at komme igennem et checkpoint og ind i en bestemt region på
grund af sin etnisk tjetjenske oprindelse. 251 ECHR fandt dette bekræftet i offi‑
cielle dokumenter, der viste, at der forelå en politik om at begrænse etniske
tjetjeneres bevægelighed. Statens forklaring blev ikke fundet overbevisende på
grund af uoverensstemmelser i dens påstand om, at den krænkede var taget af
sted frivilligt, da man nægtede ham at komme foran i køen. Derfor anerkendte
ECHR, at sagsøger havde været udsat for forskelsbehandling på grundlag af sit
etniske tilhørsforhold.
Eksempel: I Brunnhofer‑sagen påstod sagsøger forskelsbehandling på grundlag
af køn, fordi hun fik lavere løn end en mandlig kollega på samme løntrin. 252
250 ECHR, Nachova m.fl. mod Bulgarien [GC] (nr. 43577/98 og 43579/98), 6. juli 2005, præmis 147. Dette
gentages i ECHR’s sag Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 39
og ECHR, D.H. m.fl. mod Den Tjekkiske Republik [GC] (nr. 57325/00), 13. november 2007, præmis 178.
251 ECHR, Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 40‑44.
252 Domstolen, Susanna Brunnhofer mod Bank der österreichischen Postsparkasse AG, sag C‑381/99 [2001]
Sml. I, s. 4961, 26. juni 2001, præmis 51‑62.
123