Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling
96
Eksempel: Megner og Scheffel‑sagen vedrørte tysk lovgivning, der udelukkede
ubetydelig beskæftigelse (under femten timer om ugen) og kortvarig beskæfti‑
gelse fra den obligatoriske syge‑ og alderspensionsforsikringsordning samt fra
forpligtelsen til at bidrage til arbejdsløshedsforsikringsordningen. 183 Reglen blev
anset for at være potentielt indirekte forskelsbehandling af kvinder, som reelt
set havde større sandsynlighed for at arbejde på deltid eller på kortvarig basis.
Domstolen anerkendte regeringens indsigelse om, at hvis den skulle inkludere
ansatte med ubetydelig eller kortvarig beskæftigelse i ordningen, ville omkost‑
ningerne hertil kræve en gennemgribende revision af ordningen, eftersom den
ikke længere ville kunne finansieres på bidragsbasis. Den anerkendte også, at
der var efterspørgsel efter medarbejdere med kortvarig eller ubetydelig be‑
skæftigelse, hvilket regeringen kun kunne fremme ved at fritage dem fra so‑
cialsikringsordningen. Hvis man ikke valgte denne tilgang, var det sandsynligt,
at sådanne job ville blive varetaget under alle omstændigheder, men af ulovlig
arbejdskraft. Domstolen anerkendte, at regeringen forfulgte et legitimt social‑
politisk mål, og at staten skulle have ”et vidt skøn” med hensyn til at vælge,
hvilke foranstaltninger der var egnede til at gennemføre ”social‑ og beskæfti‑
gelsespolitikken”. Som følge heraf var den ulige behandling berettiget.
Det kan stilles op imod den følgende sag, hvor Domstolen ikke fandt, at
forskelsbehandling på grundlag af køn var berettiget i forbindelse med socialpolitik
til trods for, at regeringen påberåbte sig betydelige skattemæssige følger.
Eksempel: Sagen De Weerd, født Roks, m.fl. vedrørte national lovgivning om
uarbejdsdygtighedsydelser. 184 I 1975 var der i national lovgivning indført en
ydelse på grund af uarbejdsdygtighed for mænd og ugifte kvinder uanset deres
indkomst, før de blev uarbejdsdygtige. I 1979 blev dette ændret, og ydelsen
blev også gjort tilgængelig for gifte kvinder. Imidlertid blev der også indført
et krav om, at modtageren havde haft et bestemt indkomstniveau i det fore‑
gående år. Lovgivningen blev anfægtet med den begrundelse (blandt andre),
at indkomstkravet var en indirekte forskelsbehandling af kvinder (der havde
mindre sandsynlighed for at tjene den nødvendige indkomst end mænd). Sta‑
ten anførte, at den ulige behandling var begrundet i budgetmæssige hensyn
183 Domstolen, Megner og Scheffel mod Innungskrankenkasse Vorderpfalz, sag C‑444/93 [1995] Sml. I,
s. 4741, 14. december 1995. Tilsvarende Domstolen, Nolte mod Landesversicherungsanstalt Hannover,
sag C‑317/93 [1995] Sml. I, s. 4625, 14. december 1995.
184 Domstolen, De Weerd, født Roks, m.fl. mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging voor de Gezondheid,
Geestelijke en Maatschappelijke Belangen m.fl., sag C‑343/92 [1994] Sml. I, s. 571, 24. februar 1994.