Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling<br />
80<br />
Som det gennemgås i det følgende afsnit og i kapitel 4., vedrørte sagerne Mazurek<br />
mod Frankrig, 149 Sommerfeld mod Tyskland 150 og Rasmussen mod Danmark 151 over‑<br />
vejelser om ulige behandling i forbindelse med arveregler, fraskilte forældres ad‑<br />
gang til deres børn samt spørgsmål om faderskab. Artikel 8 bliver også udvidet til<br />
sager om adopti<strong>on</strong>. Ovennævnte sag E.B. mod Frankrig illustrerer også, at adopti<strong>on</strong><br />
kan falde inden for EMRK’s anvendelsesområde, selv om EMRK ikke omfatter nogen<br />
egentlig adopti<strong>on</strong>sret. Endvidere fastlagde ECHR artikel 8’s generelle rækkevidde<br />
med henvisning til tidligere retspraksis:<br />
”(…) Privatliv” er i henhold til artikel 8 i EMRK et vidt begreb, der bl.a.<br />
omfatter retten til at indlede eller udvikle forbindelser med ligesindede<br />
og omverdenen (…), retten til pers<strong>on</strong>lig udvikling (…) eller retten til<br />
selvbestemmelse som sådan. Det omfatter elementer som navne, (…)<br />
kønsidentifikati<strong>on</strong>, seksuel orientering og seksualliv, der falder inden for den<br />
pers<strong>on</strong>lige sfære, som beskyttes af artikel 8, (...) og retten til respekt for<br />
beslutningerne om både at få og ikke få et barn.” 152<br />
Anvendelsesområdet for artikel 8 er således særdeles bredt. EMRK har også følger<br />
for andre områder såsom ægteskab, som specifikt beskyttes under artikel 12.<br />
Eksempel: I sagen Muñoz Díaz mod Spanien indgik sagsøger ægteskab med<br />
sin ægtefælle i overensstemmelse med romaernes skikke. Det opfyldte<br />
imidlertid ikke kravene ifølge nati<strong>on</strong>al lov og blev således ikke formelt stiftet. 153<br />
Myndighederne havde ikke desto mindre behandlet sagsøger, som om hun var<br />
gift, med hensyn til de identitetspapirer, de havde udstedt, udbetalte ydelser<br />
og registreringen af deres ”familiebog”. Ved ægtefællens død søgte sagsøger<br />
efterladtepensi<strong>on</strong> fra staten, men fik afslag, fordi hun i henhold til nati<strong>on</strong>al lov<br />
ikke havde været gyldigt gift. Fordi staten havde behandlet sagsøger, som om<br />
hendes ægteskab var gyldigt, fastslog ECHR, at hun var i en sammenlignelig<br />
situati<strong>on</strong> med andre ægtefæller i god tro (de, som af tekniske årsager ikke var<br />
gyldigt gift, men selv troede, at de var det), der ville have været berettigede til<br />
en efterladtepensi<strong>on</strong>. Skønt ECHR fastslog, at det ikke var forskelsbehandling<br />
at afvise at anerkende ægteskabet som gyldigt (i henhold til artikel 12<br />
149 ECHR, Mazurek mod Frankrig (nr. 34406/97), 1. februar 2000.<br />
150 ECHR, Sommerfeld mod Tyskland [GC] (nr. 31871/96), 8, juli 2003.<br />
151 ECHR, Rasmussen mod Danmark (nr. 8777/79), 28. november 1984.<br />
152 ECHR, E.B. mod Frankrig [GC] (nr. 43546/02), 22. januar 2008, præmis 43.<br />
153 ECHR, Muñoz Díaz mod Spanien (nr. 49151/07), 8. december 2009.