Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

More documents

Recommendations

Info

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling 58 ind under anvendelsesområdet for en EMRK‑ret. Dog har kun 17 af Europarådets 47 medlemmer tilsluttet sig protokollen, heriblandt seks EU‑medlemsstater. Det be‑ tyder, at der blandt EU‑medlemsstaterne er forskellige forpligtelsesniveauer i den europæiske lovgivning om ikke‑forskelsbehandling. I dette kapitel gennemgås anvendelsesområdet for den europæiske lovgivning om ikke‑forskelsbehandling. Det indledes med en generel redegørelse for anvendelses‑ området for artikel 14 i og protokol 12 til EMRK og den metode, ECHR anvender til at fastslå anvendelsesområdet herfor. Herefter gennemgås særlige materielle områder, der dækkes af direktiverne om ikke‑forskelsbehandling, med angivelse af, hvor dette svarer til et område, der også dækkes af artikel 14. Til sidst følger en oversigt over de områder, hvor EMRK gælder ud over de specifikke EU‑retlige sammenhænge såsom på retshåndhævelsesområdet og i forbindelse med den ”personlige sfære”. 3.2. Hvem bliver beskyttet under den europæiske lovgivning om ikke‑forskelsbehandling? Indledningsvis skal det understreges, hvem der bliver beskyttet under EU‑lovgivningen og EMRK. EMRK garanterer beskyttelse for alle inden for en med‑ lemsstats jurisdiktion, uanset om de er statsborgere eller ej, og selv uden for det nationale område for de områder, der er under statens effektive kontrol (f.eks. be‑ satte områder). 82 I modsætning hertil er EU‑rettens beskyttelse mere begrænset i sit anvendelsesområde. Forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af natio‑ nalitet i EU‑lovgivningen gælder i forbindelse med personers frie bevægelighed og gælder kun for borgere i EU‑medlemsstaterne. Endvidere indeholder direktiverne om ikke‑forskelsbehandling forskellige udelukkelser fra anvendelse for tredjelands‑ statsborgere. En tredjelandsstatsborger er en person, som er statsborger i et land, der ikke er medlem af EU. Direktiverne om ikke‑forskelsbehandling udelukker udtrykkeligt, at de kan anvendes på forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som reguleres un‑ der direktivet om fri bevægelighed. 83 Ifølge sidstnævnte har kun statsborgere i EU‑medlemsstaterne ret til indrejse og ophold i andre EU‑medlemsstater. Efter en 82 ECHR, Loizidou mod Tyrkiet [GC] (nr. 15318/89), 18. december 1996. 83 Direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EUT L 158 af 30. april 2004, s. 77.
Anvendelsesområdet for europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling periode på fem års lovligt ophold i en anden EU‑medlemsstat har EU‑borgere ret til tidsubegrænset ophold, hvilket giver dem rettigheder svarende til dem i kategorien ”arbejdstager”. Det betyder naturligvis ikke, at statsborgere fra andre medlems‑ stater ikke er beskyttet af direktiverne om ikke‑forskelsbehandling. Således vil en tysk homoseksuel mand, der afskediges fra sit arbejde i Grækenland på grund af sin seksuelle orientering, kunne henholde sig til direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse. Det betyder blot, at den krænkede ved indgivelse af klage over forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, skal prøve at gøre det på grundlag af race eller etnicitet eller skal påberåbe sig direktivet om fri bevægelighed. Både i racelighedsdirektivet og direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse hedder det, at det ikke skaber nogen ret til ligebehandling for tred‑ jelandsstatsborgere med hensyn til indrejse‑ og opholdsbetingelser. I direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse bestemmes det yderligere, at det ikke skaber nogen ret til ligebehandling for tredjelandsstatsborgere med hensyn til ad‑ gang til beskæftigelse og erhverv. Det fastsættes i racelighedsdirektivet, at det ikke dækker ”nogen form for behandling, der skyldes de pågældende tredjelandsstats‑ borgeres (…) retsstilling”. Imidlertid ser det ikke ud til at give medlemsstater mulig‑ hed for fuldstændigt at udelukke beskyttelse til tredjelandsstatsborgere, eftersom det i præamblen fastslås, at tredjelandsstatsborgere bør beskyttes af direktivet undtagen i forbindelse med adgang til beskæftigelse. Ligestillingsdirektivet (omar‑ bejdning) og direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med varer og tjenesteydelser udelukker ikke beskyttelse af tredjelandsstatsborgere. Tredjelandsstatsborgere skal imidlertid have ret til ligebehandling på stort set samme områder, som dem, der dækkes af direktiverne om ikke‑forskelsbehand‑ ling, hvis de anerkendes som ”fastboende udlændinge” i henhold til direktivet om tredjelandsstatsborgere (hvilket bl.a. kræver en periode på fem års lovligt ophold). 84 Endvidere giver direktivet om ret til familiesammenføring tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat, mulighed for at blive familiesammenført på visse betingelser. 85 Naturligvis forhindrer disse EU‑retlige regler ikke medlemsstaterne i at indføre mere gunstige betingelser i deres egen nationale lovgivning. Endvidere viser retspraksis om EMRK, som gennemgås i kapitel 4.7., at en stat kan anse statsborgere og ik‑ 84 Direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, EUT L 16 af 23. januar 2004, s. 44. 85 Direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring, EUT L 251 af 3. oktober 2003, s. 12. 59
Page 1 and 2:
HÅNDBOG Håndbog om europæisk lov
Page 3:
Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse FORORD ........
Page 9 and 10: 3.4.4. Adgang til domstolsprøvelse
Page 11: Forkortelser CEDAW Convention on th
Page 14 and 15: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 91 and 92: 4 Beskyttede grunde 4.1. Indledning
Page 93 and 94: arbejdede 50 % af tiden for en fuld
Page 95 and 96: ter på ECHR’s sag om Christine G
Page 97 and 98: Eksempel: I sagen Stec m.fl. mod De
Page 99 and 100: med henblik på at begrænse staten
Page 101 and 102: Beskyttede grunde sonlige værdighe
Page 103 and 104: lov nødvendige sværhedsgrad, så
Page 105 and 106: de var 10 år gamle. 199 Sagsøgern
Page 107 and 108: Beskyttede grunde af religion. Det
Page 109 and 110: moderen, som var deres forsørger,
Page 111 and 112:
var forskelsbehandling på grundlag
Page 113 and 114:
situation som den katolske kirke, i
Page 115 and 116:
praksis at bære hovedtørklæde. 2
Page 117 and 118:
end det officielle (engelsk) var en
Page 119 and 120:
Eksempel: I sagen Steel og Morris m
Page 121 and 122:
Yderligere læsning Beskyttede grun
Page 123 and 124:
5 Bevismæssige spørgsmål i lovgi
Page 125 and 126:
Bevismæssige spørgsmål i lovgivn
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Liste over sager Den Internationale
Page 137 and 138:
Liste over sager Marschall mod Land
Page 139 and 140:
Liste over sager E.B. mod Frankrig
Page 141 and 142:
Liste over sager Ünal Tekeli mod T
Page 143 and 144:
Oversigt over retsakter Internation
Page 145:
Supplerende materiale, der foreligg
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152:
Den europæiske lovgivning om ikke-
show all

Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?