Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Typer af forskelsbehandling og forsvar
Punkt 18 i præamblen til direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse
indeholder en mere specifik formulering af forsvaret for det regulære erhvervs‑
mæssige krav i forbindelse med visse offentlige sikkerhedstjenester. Det er ikke
i sig selv et særskilt forsvar, men bør snarere betragtes som en måde, hvorpå en
af konsekvenserne af forsvaret for det regulære erhvervsmæssige krav kommer til
udtryk i en særlig kontekst:
”Navnlig må dette direktiv ikke medføre, at de væbnede styrker og politiet,
fængselsvæsnet og redningstjenesterne skal være forpligtet til ansættelse
eller fortsat ansættelse af en person, der ikke opfylder de nødvendige krav for
at kunne udføre samtlige opgaver, der kan blive pålagt vedkommende under
hensyn til det legitime mål at sikre disse tjenesters operationelle karakter.” 74
Dette kunne typisk gælde for en situation, hvor personer over en vis alder eller
personer med handicap afvises til visse stillinger, der anses for at være stærkt fy‑
sisk krævende. I den henseende giver direktivets artikel 3, stk. 4, medlemsstaterne
mulighed for udtrykkeligt at udelukke, at bestemmelsen finder anvendelse på de
væbnede styrker. Selv om denne bestemmelse ikke står i ligestillingsdirektivet
(omarbejdning), er det muligt at vurdere, hvordan den kunne fungere ved at se på
to sager vedrørende kønsdiskriminering og de væbnede styrker. Disse sager blev
vurderet i henhold til artikel 2, stk. 2, i ligebehandlingsdirektivet, som indeholdt for‑
svaret for ”regulære erhvervsmæssige krav”, som nu findes i artikel 14, stk. 2, i lige‑
stillingsdirektivet (omarbejdning).
Eksempel: I Sirdar‑sagen havde sagsøger arbejdet som kok for en
kommandoenhed. Hun blev afskediget i forbindelse med nedskæringer i mili‑
tærudgifterne, hvor man indførte princippet om ”indsatsegnethed” for kom‑
mandoenheder. 75 ”Indsatsegnethed” betød, at alle skulle kunne udføre en
kampfunktion på grund af mandskabsmangel. Domstolen anerkendte, at kom‑
mandoenheder kun bestående af mænd var begrundet for at sikre kampdyg‑
tigheden, og at princippet om indsatsegnethed derved udelukkede kvinder.
Dette skyldtes, at kommandoerne var en lille specialiseret styrke, som normalt
var med i den første kampbølge i ethvert angreb. Domstolen fastslog, at reglen
var nødvendig for at opfylde målet om at sikre kampdygtighed.
74 Direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 2000/78/EF, EFT L 303 af
2.december 2000, s. 16.
75 Domstolen, Sirdar mod The Army Board og Secretary of State for Defence, sag C‑273/97 [1999] Sml. I,
s. 7403, 26. oktober 1999.
49