Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

More documents

Recommendations

Info

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling 122 for at dele bevisbyrden. Når sagsøger kan fremlægge kendsgerninger, der giver anledning til at formode, at der kan være forekommet forskelsbehandling, påhviler bevisbyrden i overensstemmelse hermed gerningsmanden, som skal bevise, at det forholder sig anderledes. Denne omvendte bevisbyrde er især nyttig ved påstande om indirekte forskelsbehandling, hvor det er nødvendigt at bevise, at særlige regler eller praksisser har en uforholdsmæssig virkning for en bestemt gruppe. Med henblik på at begrunde en formodning om indirekte forskelsbehandling, kan en sagsøger være nødt til at bruge statistiske data, der beviser generelle mønstre for ulige behandling. Nogle nationale domstole anerkender også beviser, der er skabt gennem ”situationstest”. 5.2. Delt bevisbyrde Det er normalt op til den person, der fremsætter påstanden, at overbevise det besluttende organ om, at der er forekommet forskelsbehandling. Det kan imidlertid være særdeles vanskeligt at påvise, at den ulige behandling, man har været udsat for, skete på grundlag af en bestemt beskyttet egenskab. Det skyldes, at motivet bag ulige behandling ofte kun findes i gerningsmandens sind. Derfor bygger på‑ stande om forskelsbehandling oftest på objektive følgeslutninger i forbindelse med den pågældende regel eller praksis. Med andre ord skal retten være overbevist om, at den eneste rimelige forklaring på den ulige behandling er den beskyttede egen‑ skab hos den krænkede såsom køn eller race. Princippet gælder på samme måde i tilfælde af direkte eller indirekte forskelsbehandling. Delt bevisbyrde: Sagsøger skal fremlægge tilstrækkeligt bevis til at antage, at der kan være forekommet forskelsbehandling. Det vil begrunde en formodning om forskelsbehandling, som den påståede gerningsmand herefter vil skulle modbevise. Fordi den påståede gerningsmand er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at bevise påstan‑ den, giver lovgivningen om ikke‑forskelsbehandling mulighed for, at bevisbyrden deles med den påståede gerningsmand. Princippet om deling af bevisbyrden er vel forankret i EU‑lovgivningen og i EMRK. 249 249 Jf. ud over nedennævnte sager racelighedsdirektivet (artikel 8), direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse (artikel 10), ligestillingsdirektivet (omarbejdning) (artikel 19), direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med varer og tjenesteydelser (artikel 9). Jf. også praksis fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder: SUD Travail Affaires Sociales mod Frankrig (Complaint No. 24/2004), 8. november 2005, og Mental Disability Advocacy Centre (MDAC) mod Bulgarien (Complaint No. 41/2007), 3. juni 2008.
Bevismæssige spørgsmål i lovgivningen om ikke‑forskelsbehandling Dette er blevet forklaret gennem retspraksis fra ECHR, der sammen med andre regionale og globale menneskerettighedsbeskyttelsesmekanismer har indført delt bevisbyrde mere generelt, når påstande om menneskerettighedskrænkelser skal bevises. ECHR’s praksis er at se på de tilgængelige beviser som helhed uden hen‑ syntagen til, at det er staten, der ofte har kontrol over megen af den information, som er nødvendig for at bevise en påstand. Så hvis de kendsgerninger, sagsøger fremlægger, forekommer troværdige og stemmer overens med de tilgængelige be‑ viser, anerkender ECHR dem som bevist, medmindre staten kan give en overbe‑ visende alternativ forklaring. Med ECHR’s egne ord accepterer den påstande som kendsgerninger, hvis de er: ”underbygget af den frie vurdering af alle beviser, herunder (...) sådanne følgeslutninger, der måtte kunne udledes af fakta og parternes indlæg (…). Bevis kan følge af, at der samtidig foreligger tilstrækkeligt stærke, klare og sammenfaldende følgeslutninger eller lignende formodninger om faktiske omstændigheder, der ikke er modbevist. Endvidere er det overtalelsesniveau, der er nødvendigt for at nå en bestemt konklusion og i den forbindelse fordelingen af bevisbyrden, reelt knyttet til omstændighedernes specifikke karakter, arten af den fremsatte påstand og den EMRK‑rettighed, det drejer sig om.” 250 Eksempel: I sagen Timishev mod Rusland påstod sagsøger, at han blev forhindret i at komme igennem et checkpoint og ind i en bestemt region på grund af sin etnisk tjetjenske oprindelse. 251 ECHR fandt dette bekræftet i offi‑ cielle dokumenter, der viste, at der forelå en politik om at begrænse etniske tjetjeneres bevægelighed. Statens forklaring blev ikke fundet overbevisende på grund af uoverensstemmelser i dens påstand om, at den krænkede var taget af sted frivilligt, da man nægtede ham at komme foran i køen. Derfor anerkendte ECHR, at sagsøger havde været udsat for forskelsbehandling på grundlag af sit etniske tilhørsforhold. Eksempel: I Brunnhofer‑sagen påstod sagsøger forskelsbehandling på grundlag af køn, fordi hun fik lavere løn end en mandlig kollega på samme løntrin. 252 250 ECHR, Nachova m.fl. mod Bulgarien [GC] (nr. 43577/98 og 43579/98), 6. juli 2005, præmis 147. Dette gentages i ECHR’s sag Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 39 og ECHR, D.H. m.fl. mod Den Tjekkiske Republik [GC] (nr. 57325/00), 13. november 2007, præmis 178. 251 ECHR, Timishev mod Rusland (nr. 55762/00 og 55974/00), 13. december 2005, præmis 40‑44. 252 Domstolen, Susanna Brunnhofer mod Bank der österreichischen Postsparkasse AG, sag C‑381/99 [2001] Sml. I, s. 4961, 26. juni 2001, præmis 51‑62. 123
Page 1 and 2:
HÅNDBOG Håndbog om europæisk lov
Page 3:
Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse FORORD ........
Page 9 and 10:
3.4.4. Adgang til domstolsprøvelse
Page 11:
Forkortelser CEDAW Convention on th
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 91 and 92: 4 Beskyttede grunde 4.1. Indledning
Page 93 and 94: arbejdede 50 % af tiden for en fuld
Page 95 and 96: ter på ECHR’s sag om Christine G
Page 97 and 98: Eksempel: I sagen Stec m.fl. mod De
Page 99 and 100: med henblik på at begrænse staten
Page 101 and 102: Beskyttede grunde sonlige værdighe
Page 103 and 104: lov nødvendige sværhedsgrad, så
Page 105 and 106: de var 10 år gamle. 199 Sagsøgern
Page 107 and 108: Beskyttede grunde af religion. Det
Page 109 and 110: moderen, som var deres forsørger,
Page 111 and 112: var forskelsbehandling på grundlag
Page 113 and 114: situation som den katolske kirke, i
Page 115 and 116: praksis at bære hovedtørklæde. 2
Page 117 and 118: end det officielle (engelsk) var en
Page 119 and 120: Eksempel: I sagen Steel og Morris m
Page 121 and 122: Yderligere læsning Beskyttede grun
Page 123: 5 Bevismæssige spørgsmål i lovgi
Page 127 and 128: Bevismæssige spørgsmål i lovgivn
Page 135 and 136: Liste over sager Den Internationale
Page 137 and 138: Liste over sager Marschall mod Land
Page 139 and 140: Liste over sager E.B. mod Frankrig
Page 141 and 142: Liste over sager Ünal Tekeli mod T
Page 143 and 144: Oversigt over retsakter Internation
Page 145: Supplerende materiale, der foreligg
Page 152: Den europæiske lovgivning om ikke-
show all

Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?