Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

More documents

Recommendations

Info

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling 36 ECHR har fastslået, at retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling i nydelsen af de rettigheder, der er fastsat i EMRK, også krænkes, når stater undlader at behandle personer forskelligt, hvis deres situationer er væsentligt forskellige. 49 Tilsvarende fastsættes muligheden for positiv særbehandling udtrykkeligt i EU‑direktiverne om ikke‑forskelsbehandling: ”[For] at sikre fuld ligestilling i praksis er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til [en beskyttet grund]”. 50 Artikel 5 i direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse indeholder specifikke formuleringer af den generelle regel om særforanstaltninger i forbindelse med personer med handicap, hvorefter arbejdsgivere skal foretage ”tilpasninger i rimeligt omfang” for at give personer med fysiske eller psykiske handicap mulighed for lige beskæftigelsesmuligheder. Det defineres som ”de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov, for at give en handicappet adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i den eller for at give vedkommende adgang til uddannelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde”. Her kan være tale om foranstaltninger som installation af en lift eller en rampe eller et handicaptoilet på arbejdspladsen for at sikre kørestolsadgang. Eksempel: I sagen Thlimmenos mod Grækenland hindrede den nationale lovgivning personer med en straffedom i at få adgang til erhvervet som stats‑ autoriseret revisor, eftersom en straffedom betød, at man manglede den ær‑ lighed og pålidelighed, der var nødvendig for at udføre den funktion. Sagsøger i sagen havde fået en straffedom for at nægte at bære militæruniform under sin værnepligt. Det skyldtes, at han var medlem af Jehovas Vidner, som er en religiøs gruppe, der er forpligtet til pacifisme. ECHR fastslog, at der ikke var grund til at udelukke personer fra erhverv, hvor deres straffedomme ikke ved‑ rørte spørgsmål om pålidelighed eller ærlighed. Staten havde forskelsbehandlet sagsøger ved at undlade at skabe en undtagelse til reglen med henblik på så‑ danne situationer og havde krænket retten til at vise sin religiøse overbevisning (i henhold til artikel 9 i EMRK) sammen med forbuddet mod forskelsbehandling. 49 ECHR, Thlimmenos mod Grækenland [GC] (nr. 34369/97), 6. april 2000, præmis 44. Tilsvarende, ECHR, Pretty mod Det Forenede Kongerige (nr. 2346/02), 29. april 2002, præmis 88. 50 Racelighedsdirektivet, artikel 5, direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, artikel 7, direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med varer og tjenesteydelser, artikel 6, og også med en lidt anden formulering: ligestillingsdirektivet (omarbejdning), artikel 3.
Typer af forskelsbehandling og forsvar Eksempel: I en sag ved det cypriotiske ligestillingsorgan deltog klageren, der havde et synshandicap, i en eksamen for at få ansættelse i centraladministra‑ tionen. 51 Klageren havde anmodet om ekstra tid til at gennemføre sin eksamen og fik 30 minutter mere, men de blev trukket fra den pause, alle havde ret til. Ligestillingsorganet fastslog, at der ikke fandtes en standardprocedure for undersøgelse af, hvornår der skulle foretages tilpasninger i rimeligt omfang til ansøgere med særlige behov, og at der efter de foreliggende oplysninger ikke var blevet gjort nok for at skabe betingelser, hvorunder den pågældende kunne konkurrere rimeligt med de øvrige ansøgere. Ligestillingsorganet hen‑ stillede, at staten som led i en standardprocedure udpegede et hold eksperter til at se på de sager, hvor der var behov for tilpasninger i rimeligt omfang, i hvert enkelt tilfælde. Eksempel: En person, der ikke kan klare sig uden kørestol, indbragte en sag mod undervisningsministeriet ved de franske domstole, fordi han ikke var blevet udpeget til en bestemt stilling. 52 Sagsøgers ansøgning lå på tredjepladsen på listen over ansøgere. Da de første to ansøgere sagde nej til tilbuddet om stillingen, fik den fjerde ansøger stillingen tilbudt i stedet for sagsøgeren. I stedet fik sagsøger tilbudt en stilling i en anden afdeling, hvor der var kørestolsadgang. Staten begrundede denne beslutning med, at det ikke tjente almenvellet at investere midler i at foretage ændringer i lokalerne for at opfylde forpligtelsen til tilpasninger i rimeligt omfang. Domstolen fandt, at undervisningsministeriet havde svigtet sin forpligtelse til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang til personer med handicap, som ikke kunne reduceres af ledelseshensyn. Udtrykket ”særlige foranstaltninger” opfattes undertiden, som om det omfatter en situation, hvor der finder ulige behandling sted, som begunstiger personer på grundlag af deres beskyttede grunde (snarere end stiller dem ufordelagtigt). F.eks. en kvinde, der vælges i stedet for en mand til en bestemt stilling, fordi hun er kvinde, og hvor arbejdsgiveren har en politik om at rette op på underrepræsenta‑ tionen af kvinder blandt sine medarbejdere. Den terminologi, der bruges til at be‑ skrive dette, varierer meget fra ”positiv” eller ”omvendt” forskelsbehandling, ”for‑ 51 Ligestillingsorgan (Cypern), ref. A.K.I. 37/2008, 8. oktober 2008. Der kan ses et sammendrag på engelsk i European Anti‑Discrimination Law Review, nr. 8 ( juli 2009), s. 43. 52 Forvaltningsdomstolen i Rouen (Frankrig), Boutheiller mod Undervisningsministeriet, dom nr. 0500526‑3, 24. juni 2008. Der kan ses et sammendrag på engelsk i European Anti‑Discrimination Law Review, nr. 8 ( juli 2009), s. 45. 37
Page 1 and 2: HÅNDBOG Håndbog om europæisk lov
Page 3: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse FORORD ........
Page 9 and 10: 3.4.4. Adgang til domstolsprøvelse
Page 11: Forkortelser CEDAW Convention on th
Page 14 and 15: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 88 and 89:
Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 91 and 92:
4 Beskyttede grunde 4.1. Indledning
Page 93 and 94:
arbejdede 50 % af tiden for en fuld
Page 95 and 96:
ter på ECHR’s sag om Christine G
Page 97 and 98:
Eksempel: I sagen Stec m.fl. mod De
Page 99 and 100:
med henblik på at begrænse staten
Page 101 and 102:
Beskyttede grunde sonlige værdighe
Page 103 and 104:
lov nødvendige sværhedsgrad, så
Page 105 and 106:
de var 10 år gamle. 199 Sagsøgern
Page 107 and 108:
Beskyttede grunde af religion. Det
Page 109 and 110:
moderen, som var deres forsørger,
Page 111 and 112:
var forskelsbehandling på grundlag
Page 113 and 114:
situation som den katolske kirke, i
Page 115 and 116:
praksis at bære hovedtørklæde. 2
Page 117 and 118:
end det officielle (engelsk) var en
Page 119 and 120:
Eksempel: I sagen Steel og Morris m
Page 121 and 122:
Yderligere læsning Beskyttede grun
Page 123 and 124:
5 Bevismæssige spørgsmål i lovgi
Page 125 and 126:
Bevismæssige spørgsmål i lovgivn
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Liste over sager Den Internationale
Page 137 and 138:
Liste over sager Marschall mod Land
Page 139 and 140:
Liste over sager E.B. mod Frankrig
Page 141 and 142:
Liste over sager Ünal Tekeli mod T
Page 143 and 144:
Oversigt over retsakter Internation
Page 145:
Supplerende materiale, der foreligg
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152:
Den europæiske lovgivning om ikke-
show all

Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?