Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Anvendelsesområdet for europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling
sammenholdt med artikel 14), var det forskelsbehandling at nægte at behandle
sagsøger på samme måde som andre ægtefæller i god tro og tildele pensionen
(i henhold til protokol 1, artikel 1 sammenholdt med artikel 14).
Mens beskyttelse af kernen i den menneskelige værdighed således normalt kræver
en mere snæver skønsmargin hos ECHR, bør det afbalanceres i forhold til ønsket om
at beskytte andre i en sårbar position, hvis rettigheder kunne blive krænket.
Eksempel: Sagen Sommerfeld mod Tyskland vedrørte tysk lovgivning om
regulering af en fars adgang til at se sit barn. 154 Hvis forældrene til et barn ikke
var gift, kunne moren ifølge national lov nægte faren adgang til at se hans
barn. I den situation ville faren herefter skulle ansøge retten om at underkende
afvisningen. Myndighederne hævdede, at loven ikke var diskriminerende,
eftersom fremmedgjorte fædre normalt kun viste lidt interesse for deres børn.
ECHR fastslog, at statens skønsmargin ville være særdeles snæver i sager
vedrørende forældres ret til at se deres børn. Endvidere erklærede den, at der
skulle fremføres meget vægtige grunde, før ulige behandling på grundlag af
fødsel i eller uden for ægteskab kan betragtes som forenelig med EMRK [...].
Det samme gælder for ulige behandling af faren til et barn født i et forhold,
hvor parterne levede papirløst sammen, sammenlignet med faren til et
barn født i et ægteskabsbaseret forhold. Den fandt ikke, at myndighedernes
forklaring kunne retfærdiggøre en sådan ulige behandling.
I ovennævnte sag anså ECHR, at farens interesser gik hånd i hånd med
barnets – dvs. det var i barnets interesse at have kontakt med faren. Men hvor bar‑
nets interesser potentielt strider mod farens, vil det give staten en videre skøns‑
margin med hensyn til at afgøre, hvordan barnet bedst beskyttes.
Eksempel: I sagen Rasmussen mod Danmark klagede en far over en
forældelsesfrist, der udelukkede ham fra at anfægte faderskab. 155 ECHR fastslog,
at dette faktisk var ulige behandling på grundlag af køn, men at det var
berettiget. Det forfulgte det legitime mål om at give barnet sikkerhed og vished
med hensyn til sin status ved at forhindre fædre i at misbruge muligheden for
154 ECHR, Sommerfeld mod Tyskland [GC] (nr. 31871/96), 8, juli 2003. 93. I en ‑lignende sag: ECHR, Sahin
mod Tyskland [GC] (nr. 30943/96), 8. juli 2003. Jf. også ECHR, Mazurek mod Frankrig (nr. 34406/97),
1. februar 2000, der også vedrører ulige behandling af børn født uden for ægteskab, der gennemgås
i kapitel 4. (beskyttede grunde).
155 ECHR, Rasmussen mod Danmark (nr. 8777/79), 28. november 1984.
81