Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

situation som den katolske kirke, idet de ikke havde indgivet en sådan
anmodning til staten, og fordi staten havde en gensidig aftale med Pavestolen.
Eksempel: Sagen Cha’are Shalom Ve Tsedek mod Frankrig involverede en jødisk
organisation, der bekræftede, at kød, som blev solgt blandt dens medlemmers
restauranter og slagterforretninger var kosher. 222 Da den fandt, at det kød, der
blev slagtet af en eksisterende jødisk organisation, ikke længere overholdt de
strenge forskrifter for kosher kød, søgte sagsøger tilladelse fra staten til at fore‑
tage sine egne rituelle slagtninger. Dette blev afslået med den begrundelse, at
den ikke var tilstrækkeligt repræsentativ i det fransk‑jødiske fællesskab, og at
der allerede fandtes autoriserede rituelle slagtere. ECHR fastslog, at organisa‑
tionen under de foreliggende omstændigheder ikke led nogen egentlig ulempe,
da den stadig kunne få kød slagtet efter den krævede metode fra andre kilder.
Beskyttede grunde
Hvad en ”religion” eller ”tro”, der er berettiget til beskyttelse i henhold til direktivet
om ligestilling med hensyn til beskæftigelse eller EMRK, egentlig er, er ikke blevet
udførligt overvejet, hverken af Domstolen eller ECHR, men det er blevet grundigt
analyseret ved de nationale domstole. 223
Eksempel: I sagen Islington London Borough Council mod Ladele (Liberty
intervening) blev den britiske appelret bedt om at overveje, hvorvidt sagsøger,
der registrerede fødsler, ægteskaber og dødsfald, var udsat for forskelsbehandling
på grundlag af religion eller tro, da hun blev irettesat, fordi hun nægtede at regi‑
strere civile partnerskaber. 224 Hendes afvisning var baseret på hendes kristne tro.
Appelretten kendte for ret, at det ikke var et tilfælde af direkte forskelsbehandling
på grundlag af religion, da den ringere behandling ikke skyldtes hendes religiø‑
se tro, men hendes afvisning af at opfylde et vilkår i sin ansættelse. Påstanden
om indirekte forskelsbehandling blev også afvist, idet appelretten anførte, at det
var en del af rådets overordnede forpligtelse at fremme lighed og mangfoldig‑
hed både i samfundet og internt, og at denne politik ikke påvirkede sagsøgers
ret til at have denne overbevisning. Appelretten vurderede også, at det ville føre
til forskelsbehandling af en anden grund, nemlig seksuel orientering, at dømme
222 ECHR, Cha’are Shalom Ve Tsedek mod Frankrig [GC] (nr. 27417/95), 27. juni 2000.
223 Retten til religions‑ og trosfrihed beskyttes også som en selvstændig ret i artikel 18 i den internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, 1966 (som alle EU‑medlemsstater og medlemmer af
Europarådet har tilsluttet sig). Jf. FN’s Menneskerettighedskomité, General Comment No. 22: Artikel 18
(Freedom of thought, conscience or religion).
224 Den britiske appeldomstol, Islington London Borough Council mod Ladele (Liberty intervening) [2009]
EWCA Civ 1357, 12. februar 2010.
111