Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Ifølge ordlyden både hos ECHR og i direktiverne om
ikke‑forskelsbehandling er dette strengt taget ikke
et forsvar for forskelsbehandling som sådan, men
snarere en begrundelse for ulige behandling, der
vil forhindre, at der konstateres forskelsbehand‑
ling. Dog behandler domstolene – reelt om ikke
formelt – spørgsmål om begrundelser som forsvar
for orskelsbehandling.
Eksempel: Domstolen gav en tilbundsgående
forklaring på idéen om objektiv begrundelse i sa‑
gen Bilka‑Kaufhaus GmbH mod Weber Von Hartz. 65
Her klagede deltidsansatte, der var udelukket fra
Bilkas erhvervstilknyttede pensionsordning, over,
at det var indirekte forskelsbehandling af kvin‑
der, eftersom de udgjorde det store flertal af de
deltidsansatte. Domstolen fandt, at det ville være
indirekte forskelsbehandling, medmindre forskel‑
len i adgang hertil kunne begrundes. For at være
begrundet skulle det påvises, at de af Bilka valg‑
te foranstaltninger modsvarer et reelt behov hos
virksomheden, er hensigtsmæssige med henblik
på at nå det forfulgte mål og er nødvendige herfor.
Typer af forskelsbehandling og forsvar
For at begrunde ulige behandling
skal det påvises:
• at den pågældende regel eller
praksis forfølger et legitimt mål a
• at de midler, der vælges til at nå
målet (dvs. den foranstaltning,
som har ført til den ulige
behandling) står i forhold til og er
nødvendige for målet.
For at fastslå, om den ulige
behandling er forholdsmæssig, skal
domstolen fastslå, at:
• der ikke findes andre midler til
at nå det pågældende mål, som
griber mindre ind i retten til
ligebehandling Med andre ord, at
den påførte ulempe er den mindst
mulige skade, der er nødvendig
for at nå det forfulgte mål a
• det mål, der skal nås, er vigtigt
nok til at berettige dette indgreb.
Bilka anførte, at målet med den ulige behandling var at søge at gøre
deltidsarbejde mindre attraktivt og fuldtidsarbejde mere attraktivt, eftersom
deltidsarbejdstagere syntes at være tilbageholdende med at arbejde om af‑
tenen og på lørdage, hvilket gjorde det vanskeligere at fastholde det tilstræk‑
kelige antal medarbejdere. Domstolen fandt, at det kunne være et legitimt
mål. Imidlertid svarede den ikke på, om udelukkelse af deltidsansatte fra pen‑
sionsordningen stod i et rimeligt forhold til at nå det mål. Kravet om, at de
trufne foranstaltninger skal være ”nødvendige” indebærer, at det skal påvi‑
ses, at der ikke findes nogen rimelige alternative midler, der ville gribe mindre
ind i princippet om ligebehandling. Det blev overladt til den nationale domstol
at anvende loven på sagens faktiske omstændigheder.
65 Domstolen, Bilka‑Kaufhaus GmbH mod Weber Von Hartz, sag 170/84 [1986] Sml. s. 1607, 13. maj 1986.
45