Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling<br />
50<br />
Eksempel: I Kreil‑sagen søgte sagsøger arbejde som elektroingeniør i de<br />
væbnede styrker. 76 Imidlertid blev hun nægtet en stilling, eftersom kvinder<br />
blev udelukket fra alle militære stillinger, der indebar brug af våben, og kun<br />
kunne deltage i militærets lægekorps og musikkorps. Domstolen fastslog, at<br />
denne udelukkelse var for bred, eftersom den gjaldt næsten alle militære stil‑<br />
linger, fordi kvinder i de stillinger på et eller andet tidspunkt kunne blive nødt<br />
til at bruge våben. En begrundelse skulle være tættere knyttet til de funkti<strong>on</strong>er,<br />
der typisk udførtes i bestemte stillingstyper. Der blev også sat spørgsmålstegn<br />
ved troværdigheden af statens begrundelse, for i de stillinger, der var åbne for<br />
kvinder, var de stadig forpligtede til at gennemgå en grundlæggende våbenud‑<br />
dannelse af hensyn til deres selvforsvar eller forsvar af andre. Foranstaltningen<br />
stod derfor ikke i et rimeligt forhold til at nå det mål. Endvidere skulle der ikke<br />
skelnes mellem kvinder og mænd med henvisning til, at kvinder kræver større<br />
beskyttelse, medmindre der er tale om specifikke faktorer i forbindelse med<br />
kvinders særlige forhold, såsom behovet for beskyttelse under graviditet.<br />
Muligheden for at begrunde kønsdiskriminering ved at henvise til bestemte<br />
sikkerheds‑eller beredskabstjenesters effektivitet kan udmærket vise sig at blive<br />
vanskeligere over tid i takt med udviklingen i kønsroller og sociale holdninger, og<br />
medlemsstaterne er forpligtede til med jævne mellemrum at genoverveje restrik‑<br />
tive foranstaltninger i lyset heraf. 77<br />
2.6.4.2. Religiøse instituti<strong>on</strong>er<br />
Direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse tillader specifikt<br />
organisati<strong>on</strong>er, der er grundlagt omkring en ”religi<strong>on</strong>” eller ”tro”, at pålægge med‑<br />
arbejderne visse betingelser. I artikel 4, stk. 2, i direktivet hedder det, at ”kirker og<br />
andre <strong>of</strong>fentlige eller private organisati<strong>on</strong>er, hvis etik er baseret på religi<strong>on</strong> eller<br />
tro, (…) kan kræve af pers<strong>on</strong>er, der arbejder for dem, at de har en redelig indstilling<br />
til og er loyale over for organisati<strong>on</strong>ens etik”. Endvidere kan arbejdsgivere, der er<br />
knyttet til religiøse organisati<strong>on</strong>er, falde inden for anvendelsesområdet for forsva‑<br />
ret for ”regulære erhvervsmæssige krav”, som giver mulighed for ulige behandling<br />
på grundlag af den pågældende organisati<strong>on</strong>s trossætninger.<br />
Artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, giver således organisati<strong>on</strong>er såsom kirker lov til<br />
f.eks. at afvise at ansætte kvinder som præster, hvis dette strider imod den pågæl‑<br />
dende religi<strong>on</strong>s etik. Domstolen har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til<br />
76 Domstolen, Kreil mod Forbundsrepublikken Tyskland, sag C‑285/98 [2000] Sml. I, s. 69, 11. januar 2000.<br />
77 Artikel 31, stk. 3, i ligestillingsdirektivet (omarbejdning).