Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

More documents

Recommendations

Info

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling 40 søgere have fortrinsret. Man skønnede, at der var tale om underrepræsentation, hvis kvindelige arbejdstagere ikke udgjorde mindst halvdelen af medarbejderne i den pågældende stilling. I denne sag klagede en mandlig ansøger, hr. Kalanke, der var blevet vraget, til de nationale domstole over, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. De nationale domstole henviste sagen til Domstolen og spurgte, om denne regel var forenelig med artikel 2, stk. 4, i li‑ gebehandlingsdirektivet fra 1976 (forgængeren til artikel 3 i ligestillingsdirektivet om ”særforanstaltning”), hvori det hedder, at: ”Dette direktiv er ikke til hinder for foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder, særlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker kvindernes muligheder”. 60 Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 4, var udformet, så den tillod foranstaltninger, ”der tilsyneladende er diskriminerende, men som reelt fjerner eller reducerer de uligheder, der faktisk er i samfundet”. 61 Det blev slået fast, at reglen havde det legitime formål at fjerne uligheder på arbejdspladsen. Som føl‑ ge heraf ville foranstaltninger, der giver kvinder en særlig fordel på arbejdsplad‑ sen, bl.a. forfremmelse, i princippet være acceptable, så længe de blev indført med henblik på at forbedre deres mulighed for at konkurrere på arbejdsmarkedet uden at blive udsat for en sådan forskelsbehandling. Det blev dog også fastslået, at enhver undtagelse fra retten til ligebehandling skulle fortolkes strengt. Domstolen fandt, at, hvis den pågældende ordning gav ”kvinder en absolut og ubetinget fortrinsstilling ved udnævnelse eller forfrem‑ melse”, ville den være uforholdsmæssig i forhold til at fremme målet om at fjerne ulighed i retten til ligebehandling. Derfor kunne fortrinsbehandlingen ikke begrundes i denne sag. Ikke desto mindre viser senere sager, at særforanstaltninger kan være acceptable, når reglen ikke kræver, at der gives en automatisk og ubetinget fortrinsstilling. Eksempel: Marschall‑sagen vedrørte lovgivning, der i sin substans, lignede Kalanke‑sagen. Imidlertid hed det i den omtvistede regel, at der skulle gives lige kvalificerede kvinder en fortrinsstilling, ”medmindre der er forhold knyttet til en mandlig medansøgers person, der vejer tungere”. Hr. Marschall, der blev vraget 60 Ligebehandlingsdirektivet 76/207/EØF, EFT, L 39 af 14. februar 1976, s. 40. 61 Denne ordlyd er i vid udstrækning medtaget i præamblerne til direktiverne om forskelsbehandling: pkt. 21 i ligestillingsdirektivet (omarbejdning), pkt. 26 i direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, pkt. 17 i racelighedsdirektivet.
Typer af forskelsbehandling og forsvar til en stilling til fordel for en kvindelig ansøger, anfægtede lovligheden af denne regel ved de nationale domstole, som henviste sagen til Domstolen, idet man endnu en gang spurgte, om denne regel var forenelig med ligebehandlingsdi‑ rektivet. Domstolen fandt, at en regel af denne karakter ikke var uforholdsmæs‑ sig i forhold til det legitime mål om at fjerne ulighed, hvis den ”i hvert konkret tilfælde garanterer de mandlige ansøgere, der er lige så kvalificerede som de kvindelige ansøgere, at ansøgningerne vurderes objektivt under hensyntagen til alle kriterier vedrørende den enkelte ansøgers person, og at der ses bort fra de kvindelige ansøgeres fortrinsstilling, såfremt en mandlig ansøger ud fra et eller flere af disse kriterier bør foretrækkes”. Der var således indbygget et skøn i reglen, som forhindrede, at fortrinsstillingen var absolut, og den stod derfor i et rimeligt forhold til at nå målet om at bekæmpe ulighed på arbejdspladsen. Eksempel: Abrahamsson‑sagen vedrørte gyldigheden af svensk lovgivning, som lå imellem den ubetingede fortrinsstilling i reglen i Kalanke‑sagen og det indbyggede skøn i Marschall‑sagen. Ifølge reglen skulle en ansøger fra et un‑ derrepræsenteret køn, som besad tilstrækkelige kvalifikationer til at bestride stillingen gives en fortrinsstilling, på betingelse af, at ”forskellen mellem deres kvalifikationer ikke er så stor, at anvendelsen af positiv særbehandling kommer i strid med kravet om objektivitet ved besættelsen af stillingen”. Domstolen fastslog, at lovgivningen faktisk automatisk gav ansøgere, der tilhørte det un‑ derrepræsenterede køn, en fortrinsstilling. Det forhold, at bestemmelsen kun forhindrede det, når der var en betydelig forskel i kvalifikationer, var ikke til‑ strækkeligt til at forhindre reglen i at være uforholdsmæssig i sine virkninger. Disse sager understreger, at Domstolen generelt har været forsigtig med at tillade, at princippet om ret og rimelighed tilsidesættes gennem særforanstaltninger. Kun under begrænsede omstændigheder, hvor særforanstaltningerne ikke er ubetinge‑ de og absolutte, vil Domstolen tillade, at nationale regler falder inden for undtagel‑ sen i artikel 2, stk. 4. Over for et spørgsmål om særforanstaltninger i henhold til EU’s direktiver om ikke‑forskelsbehandling skal fagfolk være særligt opmærksomme på den ”foran‑ staltning”, der er iværksat for at begunstige en bestemt persongruppe. Det er klart holdningen i Domstolens ovennævnte praksis, at særforanstaltninger er sidste ud‑ vej. Når jurister og domstolsansatte behandler en sag om særforanstaltninger, skal de sikre, at alle ansøgere, den pågældende arbejdsgiver tager i betragtning, også dem, der ikke er mål for bestemmelsen om særforanstaltninger, vurderes objektivt og retfærdigt til den pågældende stilling. Særforanstaltninger kan kun tages i an‑ 41
Page 1 and 2: HÅNDBOG Håndbog om europæisk lov
Page 3: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse FORORD ........
Page 9 and 10: 3.4.4. Adgang til domstolsprøvelse
Page 11: Forkortelser CEDAW Convention on th
Page 14 and 15: Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 91 and 92: 4 Beskyttede grunde 4.1. Indledning
Page 93 and 94:
arbejdede 50 % af tiden for en fuld
Page 95 and 96:
ter på ECHR’s sag om Christine G
Page 97 and 98:
Eksempel: I sagen Stec m.fl. mod De
Page 99 and 100:
med henblik på at begrænse staten
Page 101 and 102:
Beskyttede grunde sonlige værdighe
Page 103 and 104:
lov nødvendige sværhedsgrad, så
Page 105 and 106:
de var 10 år gamle. 199 Sagsøgern
Page 107 and 108:
Beskyttede grunde af religion. Det
Page 109 and 110:
moderen, som var deres forsørger,
Page 111 and 112:
var forskelsbehandling på grundlag
Page 113 and 114:
situation som den katolske kirke, i
Page 115 and 116:
praksis at bære hovedtørklæde. 2
Page 117 and 118:
end det officielle (engelsk) var en
Page 119 and 120:
Eksempel: I sagen Steel og Morris m
Page 121 and 122:
Yderligere læsning Beskyttede grun
Page 123 and 124:
5 Bevismæssige spørgsmål i lovgi
Page 125 and 126:
Bevismæssige spørgsmål i lovgivn
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Liste over sager Den Internationale
Page 137 and 138:
Liste over sager Marschall mod Land
Page 139 and 140:
Liste over sager E.B. mod Frankrig
Page 141 and 142:
Liste over sager Ünal Tekeli mod T
Page 143 and 144:
Oversigt over retsakter Internation
Page 145:
Supplerende materiale, der foreligg
Page 148 and 149:
Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 150 and 151:
Håndbog om europæisk lovgivning o
Page 152:
Den europæiske lovgivning om ikke-
show all

Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?