Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.37. Marsvinet er Danmarks
mindste hval.
Foto: Signe Sveegaard.
3.19 Marsvin Phocoena phocoena
Af Signe Sveegaard og Jonas Teilmann
Marsvinet forekommer i alle danske farvande på alle havdybder ned til 200 meter,
men er dog sjælden i Øresund og Østersøen øst for Gedser. Den største
kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men
også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have
en negativ indflydelse på marsvinene. Disse forhold vil normalt ikke kunne
håndteres gennem almindelig administration og planlægning, men vil kræve en
større (statslig) indsats. Myndighederne skal dog være opmærksomme på påvirkning
af marsvin ved anlægsarbejder på havet.
3.19.1 Yngle- og rasteområder
Der kendes ikke til nogle specifikke yngleområder for marsvin i danske
farvande. Det kan skyldes, at marsvinefødsler uhyre sjældent bliver observeret.
Desuden er ungerne svære at se i de første måneder, hvor de
svømmer meget tæt ved moderen. Under den første store optælling af
hvaler i de danske farvande i 1994, kaldet SCANS, blev der observeret en
større tæthed af marsvin med unger i danske farvande end andre steder
(Hammond m.fl. 1995).
Observationer af marsvin fra lystsejlere under projekt ”Fokus på Hvaler”
indeholdt mange observationer af unger omkring Fyn, Samsø og langs
den sjællandske nordkyst (Kinze m.fl. 2003). Dette tyder på, at ynglende
marsvinene foretrækker de kystnære og relativt lavvandede farvande,
men denne fordeling af observationer kan også skyldes, at det er sværere
at få øje på ungerne i uroligt vand, hvilket oftere er tilfældet i åbne havområder.
Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli (Lockyer & Kinze
2003). Det må formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser
i denne periode samt i parringssæsonen juli-august. Mere om marsvins
biologi og levevis kan findes på:
http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Dyr/Havpattedyr/Marsvin/Satelitsporing+af+marsvin/
101