Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 3.33. Kan odderen k<strong>om</strong>me<br />
”tørskoet” under broen via<br />
sten, græs, mudder, banketter eller<br />
<strong>på</strong> anden måde passere via<br />
fast grund under broen, kan det<br />
undgås, at den går over selve vejen.<br />
Her en faunapassage for odder<br />
af store kampesten ved Kovsted<br />
Å (tv.) - og med flydende<br />
træplanke ved Fiskbæk Å (th.).<br />
Foto: Aksel Bo Madsen.<br />
Etableringen af korrekt konstruerede faunapassager er samtidig den<br />
mest effektive måde at mindske antallet af trafikdræbte oddere. Oplysninger<br />
<strong>om</strong> ”sorte pletter” med trafikdræbte oddere kan fås ved henvendelse<br />
<strong>til</strong> DMU og anvendes s<strong>om</strong> et prioriteringsredskab ved placering af<br />
spredningskorridorer og faunapassager.<br />
I forbindelse med større vejanlæg kan faunapassager etableres ved, at<br />
vejdæmninger erstattes af ”landskabsbroer” <strong>på</strong> piller over vandløb, eller<br />
ved, at der under vejdæmninger indskydes våde eller tørre underføringer<br />
(af beton eller stål) i forskellige dimensioner. Ved større vejanlæg kan<br />
faunapassager også etableres s<strong>om</strong> overføringer/broer, der leder dyrene<br />
hen over trafikken (Salvig 1991, Madsen 1993, 1994, Jeppesen m.fl. 1998,<br />
Christensen m.fl. 2007), men disse er dog mindre relevante for odder.<br />
Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg kan ved vejbroer udføres<br />
s<strong>om</strong> faste eller flydende træplanker/sveller eller store sten langs<br />
broens indersider. Mindre underføringer <strong>på</strong> minimum 60 cm i form af<br />
rør eller kassetunneler kan etableres ved både nye og eksisterende vejanlæg.<br />
Det er således muligt, at ”skyde” stålrør ind under vejbanen uden<br />
opgravning (Madsen 1989, 1998).<br />
På Vejdirektoratets hjemmeside (www.vejdirektoratet.dk) findes eksempelsamlinger<br />
og vejledninger vedr. faunapassager, blandt andet:<br />
http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/fauna/PDF-EKS-<br />
SAML_FAUNAPASSAGER.pdf og<br />
http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/fauna/Kap5-6.pdf)<br />
Ad 2. Ødelæggelse eller forringelse af yngle- og raste<strong>om</strong>råder<br />
I afgørelser <strong>om</strong> vedligeholdelse af vandløb og vedtagelse af regulativer<br />
for offentlige vandløb skal myndighederne være opmærks<strong>om</strong>me <strong>på</strong>, at<br />
slåning og oprensning af vandløb generelt kan have en skadelig virkning<br />
<strong>på</strong> yngle- og raste<strong>om</strong>råder for odder. Dette gælder især den maskinelle<br />
slåning. Det samme gælder slåning af bredvegetationen. Denne bør derfor<br />
kun finde sted, når det er <strong>på</strong>krævet efter vandløbsloven, dvs. når den<br />
<strong>på</strong>virker vandføringen.<br />
Tidligere blev vandløbene vedligeholdt meget hårdhændet. Planterne i<br />
vandløbet blev skåret væk eller bunden gravet op, og alle buske og træer<br />
langs bredderne blev fjernet. Vandløbene blev <strong>til</strong> åbne kanaler uden muligheder<br />
for at oddere kunne skjule sig. Samtidig blev der mindre føde <strong>til</strong><br />
odderne, fordi vandløbene k<strong>om</strong> <strong>til</strong> at indeholde færre fisk.<br />
Gennem de seneste år har man ændret de metoder, man <strong>brug</strong>er ved vedligeholdelse<br />
af vandløb. De er blevet mere skåns<strong>om</strong>me, og det betyder, at<br />
der er k<strong>om</strong>met flere fisk i vandløbene. Dermed er der mere føde <strong>til</strong> od-<br />
95