Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

6. Forringelse af miner, gamle iskældre, slotskældre o.lign. Som
vinterkvarter.
Ad 1. Fældning af hule træer
Bechsteins flagermus er særlig sårbar over for fjernelse af træer med hulheder,
da den formentlig året rundt har kvarter i sådanne træer. Denne
art er specielt kendt for at benytte mange forskellige træer i årets løb,
utvivlsomt med forskelligt mikroklima, så det er ikke nok bare at skåne
enkelte træer med hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger
henvises til de generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser.
Ad 2. Skovkanter
Bechsteins flagermus er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre
skovbryn, mindre åbninger mellem træerne og i åben skov. Der er
flest insekter på steder med læ, som har været solopvarmede, samt ved
blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt ”producerer”
bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden, fra nat til nat,
med træarternes fordeling og blomstringstid mv.
For at et yngleområde for flagermus skal have en god værdi for arten,
kræves derfor stor variation i jagtmulighederne, således at der altid er
insekter til stede i nærmiljøet. Derudover skal et yngle- og rasteområde
have en god insektforsyning i den kritiske forårsperiode (nøglebiotop).
Ad 3. Plantning/afdrift
Der kan være tilfælde i forbindelse med planer og projekter, hvor gammel
løvskov afdrives til fordel for nåletræ mv. Det vil kunne forringe
forholdene for Bechsteins flagermus, da der ikke i de retstammede og
tyndgrenede nåletræer udvikles træer med hulheder, højst et spættebo i
ny og næ i en udgået eller svampeangrebet stamme. Det samme gælder
naturligvis i endnu mere udpræget grad, hvis der i stedet for gammel
løvskov plantes kulturer af pyntegrønt eller juletræer. Disse træer når
aldrig en størrelse, hvor der er mulighed for dannelse af hulheder.
Ad 4. Ledelinjer
For flagermus, som Bechsteins flagermus, der er afhængige af at følge
ledelinjer i landskabet, vil ødelæggelse eller større brud på ledelinjerne
være negativt. Det kan fx ske i forbindelse med anlæg af motorveje eller
andre større veje, ved bebyggelse af et område m.v. Der er eksempler på
trafikdrab af flagermus hvor stærkt benyttede ledelinjer krydses af trafikerede
veje. Specielt for de mere sårbare eller truede flagermusarter bør
sådanne korridorer i landskabet efterforskes med flagermusdetektorer.
Ad 5. Selektiv fældning
Ved udtynding i skov bør selektiv fældning af træer med potentiale for
hulheder undgås, hvis det kan have betydning for bestande af Bechsteins
flagermus.
Ad 6. Forringelser af vinterkvarterer
I underjordiske rum, klippehuler, kældre, kasematter, bunkers, m.v. finder
Bechsteins flagermus ideelle forhold, da der er frostfrit og passende
luftfugtighed. I forbindelse med overvintringen er de meget følsomme
over for forringelser med hensyn til adgangsforhold, forstyrrelser under
35