Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.28. Udbredelse af birkemus
i Danmark i perioden 1990-
2005 i 10 x 10 km UTM-kvadrater
(grønne). Kilde: Baagøe og Jensen
2007.
Da birkemus er meget vanskelige at registrere, er artens nøjagtige udbredelse
i Danmark dårligt kendt. Der er derfor al grund til at tro, at der
findes flere yngle- og rasteområder, end vi har kendskab til (Jensen og
Møller 2007). Man bør altså ikke alene udvise hensyn til arten på kendte
yngle- og rasteområder for birkemus, men også i alle nærliggende mulige
yngle- og rasteområder. Specielt i det sydlige Jylland må man forvente,
at der findes yderligere yngle- og rasteområder mellem de spredte
fund. Dette understreges af fangst af 11 birkemus i 2007 på lokaliteter
mellem Haderslev og Vojens samt syd for Jelling (J.D. Møller, upubl.)
Vigtige områder med forekomst af birkemus
De fleste observationer af birkemus er gjort i Thy, hvor bestanden synes
at være størst. Her er arten ikke blot knyttet til nogle få steder, men virker
vidt udbredt helt fra det sydligste Thy til Thisted i nord. Nord for
Thisted bliver fundene mere spredte.
I det resterende udbredelsesområde, dvs. trekanten Lemvig-Struer-
Nissum Fjord og båndet over det sydlige Jylland (Fig. 3.28), er arten fundet
mere sporadisk. Men da registrering af birkemus er meget vanskelig,
må man antage, at der er en rimelig sandsynlighed for forekomst af birkemus
mellem de spredte fund i hvert af delområderne. Ved opgaver,
som fx anlæggelse af en vej, vil det derfor ofte være nødvendigt at
iværksætte undersøgelser for at bedømme, hvorvidt arten rent faktisk
forekommer i området eller ej, alternativt at påse, at mulige yngle- og rasteområder
ikke berøres af projektet.
Ved sådanne undersøgelser bør man særligt fokusere på områder som,
indeholder flere af følgende forhold:
1. Fugtige arealer i forbindelse med vandløb, væld, moser eller
fjorde.
2. Diger, skrænter, jordvolde og lignende tørre arealer til overvintring.
85