Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

18
Generelt er der grund til skepsis overfor brugen af flagermuskasser. De
fleste erfaringer viser, at de næppe opfylder alle de krav, flagermusene
har til et optimalt opholdssted. Det kan godt lykkes at få visse arter til at
yngle i kasserne, men langt hyppigere ser man, at flagermusene kun benytter
dem som mellemkvarterer, eller hannerne bruger dem som parringskvarterer.
En flok hunner vil ofte forlade ophængte kasser og finde
et andet sted at føde og opfostre ungerne.
Flagermuskasser som vinterkvarterer synes at være en endnu dårligere
idé, i hvert fald med de dårligt isolerede kassetyper, der normalt bruges.
Langt det bedste man kan gøre for flagermusene er at finde de kolonier,
der er i nabolaget og ved fyldig information gøre ejeren af pågældende
hus eller hule træ interesseret i at beholde og passe godt på kolonien.
Flagermuskasser kan dog være gode i nogle tilfælde, for eksempel, hvis
man vil ophjælpe en bestand af flagermus i fx et yngre skovområde med
meget få hule træer el.lign. – men der skal mange kasser til. For dem, der
trods alt vil prøve at benytte flagermuskasser gives der i afsnit 6, Information,
nogle litteraturhenvisninger og links om emnet.
3.1.6 Flagermus i kalkgruber, kældre, kasematter, bunkere m.v.
Denne kategori af opholdssteder benytter flagermusene udelukkende
som vinterkvarterer i dvaletiden. Dog har man observeret at f. eks. Mønsted
kalkgruber også om sommeren besøges ganske kortvarigt af flagermus.
Nødvendigheden af beskyttelsen af de store mængder af flagermus,
der overvintrer i de jyske kalkgruber, er oplagt. Hvad angår størrelsen
af de overvintrende bestande er de af international målestok. Gruberne
er da også generelt fredede med adgangsbegrænsninger af hensyn
til flagermusene.
Det vigtige er at grubernes tilstand bibeholdes så der:
• ikke sker ødelæggelse eller skadelige ændringer af flagermusenes adgang
til gruberne,
• ikke sker ændringer i mikroklimaet og trækforholdene,
• ikke sker ændringer af flagermusenes muligheder for at hænge på
vægge og lofter (fx fordi der udvikles slimede lag af alger eller andet),
og
• fortsat skal være mulighed for at flagermusene kan krybe ind i revner
og sprækker - eller ned i de løse lag på gulvene.
Endelig tåler de overvintrende flagermus kun forstyrrelser i begrænset
omfang.
Der findes mindre overvintringssteder i iskældre, slotskældre, kasematter,
bunkere osv. Ofte er der tale om ganske få overvintrende dyr her,
men ofte sjældnere arter. Som regel er der ingen problemer ved disse
overvintringssteder, og ejerne, private som offentlige, passer udmærket
på stederne. Der kan imidlertid være grund til vejledning i, hvordan
man bedst sikrer disse vigtige steder for flagermusene.