Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

146
Da de forskellige frøbestande udveksler individer og nogle bestande ligefrem
er afhængige af indvandring, kan forbedringer af nabobestandes
vilkår også styrke den bestand, der berøres af et projekt. Projektets omfang
og karakter gør det ikke altid muligt at etablere erstatningslevesteder
inden for projektområdet. Det kan være en mulighed at indgå aftaler
med ejere af naboarealer for at gennemføre de nødvendige foranstaltninger
andre steder, men det må være en betingelse, at de tiltag, som
gennemføres, kan gavne bestanden, som har tilknytning til det berørte
areal.
Nyskabte yngle- og rasteområder er uden vegetation og fødegrundlag
for frøerne, og de kan først forventes at fungere optimalt efter nogle år.
Hvis vandhullet ikke etableres tæt på gode terrestriske levesteder for
spidssnudet frø, må det derfor forventes, at et nyt vandhul først kan erstatte
funktionen af et eksisterende velfungerende vandhul, når der er
udviklet en vegetationsrig bredzone.
Kolonisering kan ske i stor afstand omkring velfungerende bestande. Positive
eksempler på kolonisering går op til afstande på i hvert fald 1 km,
og 500 m er præsteret i løbet af 3 år. Over kort afstand (100 m) sker kolonisering
ofte allerede det første år.
Såfremt man ønsker sikkerhed for kolonisering af et erstatningsvandhul,
kan dette derfor ikke ligge mere end ca. 100 m fra det oprindelige. Omkring
små bestande med lav ynglesucces kan der ikke forventes kolonisering
af nye vandhuller.
Ad 2: Anlæg af veje og byggeri
Uden for yngletiden opholder spidssnudet frø sig fortrinsvis inden for få
hundrede meters afstand fra yngleområdet. Stærkt trafikerede veje vil
typisk kun være en direkte trussel mod ynglebestanden ved et givet
vandhul, som er tæt på vejen. Det afhænger naturligvis også af fordelingen
af levesteder i forhold til vejen. Spidssnudet frø bevæger sig hurtigere
over en vej end f.eks. stor vandsalamander, så den er generelt mindre
sårbar over for vejtrafik. Til gengæld er frøerne mere udsat for høje trafikmængder,
da deres aktivitet i højere grad end f.eks. stor vandsalamander
ligger i dagtimerne og de tidlige aftentimer, hvor trafikken er intens.
Særlig de nyforvandlede frøer er dagaktive, og der kan derfor om
sommeren være stor dødelighed for disse dyr på veje, der løber tæt forbi
ynglestedet. Dette er et forhold, man skal være opmærksom på ved anlæg
af nye veje.
Ved anlægsarbejder kan man mindske forringelser ved at stille krav til
udformning af designmæssige detaljer, f.eks. udformningen af kælderskakter,
højden af kantsten, og maskestørrelse i afløbsriste, så padder ikke
fanges.
I anlægsfasen skal det sikres, at padderne ikke fanges i udgravninger eller
begraves ved tildækning af sådanne. En del af disse problemer kan
afværges ved opstilling af midlertidige paddehegn omkring åbne udgravninger
i bestemte perioder. Det er dog vigtigt, at disse ikke udgør en
hindring for frøernes nødvendige vandringer mellem levestederne, ligesom
der skal stilles krav om hyppigt tilsyn og effektiv vedligeholdelse af
midlertidige hegn.