Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Ad 1: Ødelæggelse af yngle- og områder
Ud over egentlig opfyldning af ynglevandhuller er springfrø følsom over
for bebyggelse i omgivelserne, øget trafik, overgødskning, tilgroning,
overskygning, forekomst af fisk samt andehold.
Springfrøer vandrer forholdsvis langt og er gode til at indtage nye ynglesteder.
Det vil derfor i mange tilfælde være muligt at erstatte ynglevandhuller
og rasteområder med nye inden for en vis afstand og på egnede
lokaliteter, så den samlede bestand opretholdes.
Kolonisering sker ofte allerede det første år, det nye vandhul eksisterer,
og kan ske over afstande på op til 1 km, undertiden mere. Stor sandsynlighed
for kolonisering allerede første år kan dog kun forventes over kortere
afstande, muligvis op til 500 m, forudsat at andre bestande i området
har god ynglesucces. Anlægges nye potentielle ynglesteder i form af
vandhuller og nye potentielle rasteområder i form af ung løvskov, er der
gode chancer for at springfrø indvandrer og opbygger bestande i disse
biotoper. Disse bestande kan da have en positiv indflydelse på den delbestand,
der er berørt af anlægsarbejde.
Gør projektets omfang og karakter det ikke muligt at etablere erstatningsbiotoper
inden for projektområdet, kan der indgås aftaler med ejere
af naboarealer for at gennemføre anlægsprojektet og nødvendige foranstaltninger,
men det må være en betingelse, at de tiltag som gennemføres,
kan gavne den bestand, som har tilknytning til det berørte areal. Helt
nyskabte yngle- og levesteder kan først forventes at fungere optimalt efter
nogle år, men nyoprensede vandhuller ofte fungere allerede første år
efter oprensning.
Ad 2: Ødelæggelse af rasteområder
Springfrø benytter ofte løvskove, blandskove eller dybe, skyggede søer
som rasteområder. Hvis sådanne ryddes eller fyldes op som følge af et
projekt, kan det skade den lokale bestand. Ødelæggelsen kan i visse tilfælde
afværges ved at plante nye skove, grave nye vandhuller, forbedre
kvaliteten af eksisterende vandhuller og skove samt forbedre spredningsmulighederne
til isolerede, men egnede naturområder.
Det afhænger dog af, om valget af træarter i de nye skove tilgodeser
springfrøernes behov, og om skovene og vandhullerne har en størrelse,
beliggenhed og form, som gør dem til egnede levesteder. For nærmere
oplysninger om gravning af nye vandhuller og oprensning af eksisterende
vandhuller se det generelle afsnit om padder.
Ad 3: Anlæg af veje og byggeri
Det vigtigste middel til at reducere konflikter under anlægsprojekter er
at bevare yngle- og rasteområder samt sikre sprednings- og vandringsveje.
Naturpleje og naturgenopretning kan ofte styrke de berørte bestande,
så de bedre modstår følger af anlægsarbejder.
Stigende vejtrafik er et alvorligt problem, da springfrø bevæger sig relativt
langsomt på vejene og selv ved langsom fart ikke opdages af trafikanterne.
Hovedparten af bestanden opholder sig inden for 500 m fra
ynglestedet. På grund af de forholdsvis korte vandringsafstande skal vejen
dog gå forholdsvis tæt forbi vandhullerne for at være et alvorligt
problem for den enkelte bestand.
153