Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.11. Udbredelse af
Brandts flagermus i Danmark i
perioden 1973-2004 i 10 x 10 km
UTM-kvadrater (grønne). Kilde:
Baagøe & Jensen 2007.
38
3.5.3 Registreringsmetoder
Det er kun ganske beskedne forskelle, der adskiller Brandts flagermus
fra skægflagermus. Det kræver specialistviden at skelne Brandts flagermus
fra andre beslægtede arter. Slået sammen til Brandts flagermus/skægflagermus
lader de sig bestemme med detektorer, men de er
blandt de svære arter, der ofte kræver støtte af visuelle observationer af
den typiske jagtadfærd. Om detektormetoden se det generelle afsnit om
artsbestemmelse samt mere udførligt i Ahlén & Baagøe (1999) og Baagøe
(2006).
Arten er tit yderst regelmæssig i sit flugtmønster og jager ofte mere stereotypt
end andre arter, frem og tilbage langs en skovkant eller rundt i
store cirkler i et mindre område mellem træerne. De undgår til en vis
grad åbne områder, og når de flyver fra sted til sted, følger de helst
skovkanter, skovstier, levende hegn, vandløb og andre ledelinjer i landskabet.
Som regel flyver de nogenlunde tæt på træerne, men sjældent inde
mellem grenene. De flyver især i højder mellem 2 og 10 m.
3.5.4 Brandts flagermus i administration og planlægning
Aktiviteter som kan påvirke yngle- og rasteområder
Hvis Brandts flagermus forekommer i et område, som berøres af et projekt
eller en plan, kan følgende indgreb have negative konsekvenser for
arten:
1. Forringelse af bygninger til sommerkvarter.
2. Fældning af træer med hulheder, træer med revner og sprækker,
kapning af grene med hulheder osv.
3. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.
4. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov.
5. Brud på, nedlæggelse eller anden forringelse af ledelinjer i landskabet.