Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.19. Udbredelse af troldflagermus
i Danmark i perioden
1973-2005 i 10 x 10 km UTMkvadrater
(grønne). Kilde: Baagøe
& Jensen 2007.
66
3.13.4 Troldflagermus i administration og planlægning
Aktiviteter som kan påvirke yngle- og rasteområder
Hvis der er konstateret forekomst af troldflagermus i et område, som berøres
af et projekt eller en plan, kan følgende indgreb have negative konsekvenser
for arten:
1. Forringelse af bygninger, der anvendes til sommerkvarter.
2. Fældning af hule træer, træer med revner og sprækker, kapning
af grene med hulheder osv.
3. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.
4. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov.
5. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding
i skov.
Ad 1. Forringelser af sommerkvarterer
Troldflagermusen kan have kvarter i bygninger om sommeren. Formodentlig
har de lært sig at bruge bygninger i takt med, at der blev færre
hule træer o.lign. For denne art er der ligesom for dværgflagermusen er
der én faktor, der springer i øjnene som meget væsentlig. Det er placeringen
af ynglekolonien nær ved fourageringsområderne langs skov eller
i en park eller et område med haver med gamle træer. Arten er relativt
sjældent til alvorlig gene i bygninger (lugt, støj) og bør derfor kunne tolereres
i de fleste huse.
Ad 2. Fældning af hule træer mv.
Troldflagermusen er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da
den om sommeren oftest har kvarter i sådanne træer. Arten kan bruge
flere forskellige træer, så det er ikke nok bare at skåne enkelte træer med
hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger henvises til de
generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser.