Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 5.28. Udbredelse af grønbroget
tudse i Danmark efter
1990 i 10 x 10 km UTM-kvadrater
(grønne). Kilde: Pihl m.fl. 2000.
De steder, hvor der er opnået stor fremgang i 1990´erne, spores nu en vigende
tendens. Da arten især trives i nygravede vandhuller, er det lettere
at opnå en stor, midlertidig fremgang end at fastholde fremgangen. Derfor
er det sandsynligt, at der overordnet set fortsat vil være en vigende
tendens i de kommende år, på trods af de aktive beskyttelsestiltag over
for arten. På landsplan synes tendensen at være en moderat tilbagegang i
individer og ynglelokaliteter, og bevaringsstatus vurderes som usikker
(Pihl m.fl. 2000).
5.9.3 Registreringsmetoder
Den grønbrogede tudse kan registreres på følgende måder:
1. Dyrene observeres direkte i vandhullerne.
2. Dyrene observeres nær yngleområderne.
3. Aktive dyr observeres uden for yngletiden.
4. Dyrene observeres på skjulesteder på land.
5. Hannerne høres kvække i slutningen af april, maj og juni i ynglevandhullerne.
6. Ved ketsjning indfanges haletudser.
7. Nyforvandlede tudser observeres i vandkanten.
For en nærmere beskrivelse af registreringsmetoderne se Fog m.fl.
(2001).
Den sikreste metode til at registrere grønbroget tudse er at registrere
dem i ynglevandhullerne i det sene forår under kvækkeperioden. Hvis
det skal afgøres nogenlunde sikkert, om arten er til stede i et område,
kan det kun ske ved at lytte om natten i kvækkeperioden. Dette kræver
mindst 2 besøg om natten i tiden fra ultimo april-primo juni. Effektiv eftersøgning
af grønbroget tudse er specialistarbejde.
167