Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5.6.5 Generelle <strong>til</strong>tag <strong>til</strong> forbedringer<br />
Til supplering af konkrete beskyttelses<strong>til</strong>tag/afværgeforanstaltninger<br />
kan man gennemføre en række forvaltningsmæssige <strong>til</strong>tag, hvor det<br />
overordnet gælder <strong>om</strong> at sikre arten gode levemuligheder i <strong>om</strong>råder,<br />
hvor den aktuelt forek<strong>om</strong>mer. I den forbindelse kan nævnes følgende <strong>til</strong>tag:<br />
1. Vandhulsgravning.<br />
2. Forbedring af <strong>til</strong>groede vandhuller (oprensning, rydning af krat).<br />
3. Etablering af fugtig randzone <strong>om</strong>kring vandhuller (udyrket bufferzone,<br />
udgravning af nye lavbundsarealer).<br />
4. Græsningsenge nær vandhuller.<br />
5. Etablering af habitatkorridorer mellem vandhullerne (afgræsning<br />
af enge, etablering af levende hegn og andre småbiotoper).<br />
6. Retablering af råstofgrave. Dette skal dog gøres <strong>på</strong> en måde, så<br />
det ikke medfører ringere forhold for andre <strong>bilag</strong> <strong>IV</strong> arter, s<strong>om</strong> fx<br />
grønbroget tudse, strandtudse og løgfrø.<br />
Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af gode levesteder <strong>på</strong> land nær<br />
ynglestedet. Arten trives bedst i sammenhængende landskaber, fx ådale<br />
og større mosek<strong>om</strong>plekser. I et mosaiklandskab med markvandhuller og<br />
småskove, der er <strong>om</strong>givet af sammenhængende marker, klarer spidssnudet<br />
frø sig dårligt, mens fx butsnudet frø ofte trives bedre. For at<br />
spidssnudet frø skal have gavn af nye vandhuller, så skal der graves<br />
mange vandhuller nær hinanden, og/eller vandhullerne skal have en<br />
bred sumpet zone og være <strong>om</strong>givet af eng eller græsmark.<br />
5.6.6 Eksempler <strong>på</strong> sager<br />
TV-Byen i Gladsaxe (Lokalplan 176a Gladsaxe K<strong>om</strong>mune)<br />
En lokalplan forudsatte opfyldning af to søer og bebyggelse af grønne<br />
<strong>om</strong>råder. Amtet havde givet dispensation <strong>til</strong> at nedlægge søen. Undersøgelser<br />
<strong>på</strong> privat initiativ <strong>på</strong>viste, at spidssnudet frø ynglede i den ene<br />
af søerne. Naturklagenævnet besluttede efter klage, at ”der bør således<br />
<strong>til</strong>vejebringes en samlet vurdering af betydningen af det ansøgte for den<br />
lokale bestand af spidssnudet frø i forhold <strong>til</strong> det samlede, bagvedliggende<br />
byggeprojekt, eventuelle afværgeforanstaltninger og en vurdering<br />
af forholdet <strong>til</strong> de øvrige bestemmelser i artikel 12, herunder forsætlige<br />
forstyrrelser af arten.”<br />
Bygherren ændrede imidlertid projektet, så søerne kunne bevares. I foråret<br />
2005 iværksatte bygherren undersøgelser af yngleforek<strong>om</strong>ster og<br />
paddernes vandringer med henblik <strong>på</strong> at vurdere projektet og foreslå afværgeforanstaltninger,<br />
så den reviderede lokalplan kunne blive godkendt<br />
i Naturklagenævnet.<br />
Undersøgelserne i foråret 2005 <strong>på</strong>viste ynglende but- og spidssnudede<br />
frøer i begge søer. En stor del af bestanden k<strong>om</strong> <strong>til</strong>vandrende fra den<br />
nærliggende større mose (Gyngemosen). Rydning af en eksisterende bevoksning<br />
gennemført i 2004 under sagens forløb forringede imidlertid<br />
muligheden for gennem lokalplanen at sikre bestående yngle- og raste<strong>om</strong>råder<br />
inden for lokalplan<strong>om</strong>rådet. I stedet blev der indarbejdet nyanlæg<br />
af lavbundsarealer, s<strong>om</strong> sammen med sikring af frøernes vandringsmuligheder<br />
<strong>til</strong> Gyngemosen skal opretholde yngleforek<strong>om</strong>sterne<br />
<strong>på</strong> lang sigt.<br />
147