Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.22. Hasselmusen er en
træklatrende gnaver, der tilhører
syvsoverfamilien og er knyttet til
løvskovsområder. Arten kan bl.a.
kendes på sin buskede hale.
Foto: Boris Berglund.
74
3.16 Hasselmus Muscardinus avellanarius
Af Helle Wilhelmsen
Hasselmus kendes kun fra spredte skovområder med blandet løvskovsbevoksning
og rig kratvegetation i Midt-, Syd - og Vestsjælland, det sydlige Fyn og det østlige
og sydlige Jylland. Forvaltningsmæssigt skal kommunernes særlige opmærksomhed
derfor rettes mod driftsplaner og godkendelsespligtige anlægsarbejder,
der kan medføre forstyrrelser, opsplitning, fjernelse eller forringelse af
leveområder og bestande.
3.16.1 Yngle- og rasteområder
Hasselmusens levesteder er knyttet til en lagdelt og forskelligartet løvskov.
Dette kan være en blandingsskov af løv og nål med træer af forskellige
aldersklasser og rig på frø - og frugtsætning med en mangfoldig
underskov bestående af forskellige urter, bærbuske, klatrende og tornede
vækster. Arten kan dog også finde egnede yngle- og rasteområder i
randområder til skoven i form af levende hegn, skovbryn, bevoksede
småbiotoper, frugthaver og plantager.
Fælles for alle leveområder er, at de skal sikre arten et løbende udbud af
fødeemner i hele den sommeraktive periode (skud, blomster, insekter,
bær, frugter og nødder). Dette gælder ikke kun for fødesøgningsområderne,
men også for yngle- og rasteområderne.
Hasselmusen kræver stabile og uforstyrrede levesteder, og den har en lille
spredningsevne og en lav formeringsrate. Hasselmusen tåler derfor
dårligere end andre gnavere, at mulighederne for fødesøgning, placering
af opholds- og ynglereder, formering og yngelpleje forringes. Hasselmusen
foretrækker stabile levesteder og bevæger sig kun få hundrede
meter. Hasselmus vil således være tilknyttet områder, der har været bevokset
med skov i meget lang tid.