Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

58
Ad 1. Forringelser af sommer- og vinterkvarterer
Langøret flagermus har ofte kvarter i bygninger både sommer og vinter.
Formodentlig har de lært sig at bruge bygninger i takt med, at der blev
færre hule træer o.lign. Deres livsvilkår vil imidlertid forringes, hvis udnyttelsen
af bygninger forhindres. For denne art er det især ændringer i
lader, kirkelofter m.v. der skal tages hensyn til. Se det generelle afsnit om
flagermus i huset.
Ad 2. Fældning af hule træer mv.
Langøret flagermus er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da
den om sommeren kan have kvarter i sådanne træer. Arten kan bruge
adskillige forskellige træer, så det er ikke nok bare at skåne enkelte træer
med hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger henvises til
de generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser.
Ad 3. Skovkanter
Langøret flagermus er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre
skovbryn, mindre åbninger mellem træerne og i åben skov. Der er
størst ansamling af insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede,
samt ved blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt
”producerer” bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med
årstiden, fra nat til nat, med træarternes fordeling og blomstringstid osv.
For at et yngleområde for flagermus skal have en god værdi for arten,
kræves derfor stor variation i jagtmulighederne, således at der altid er
insekter til rådighed i nærmiljøet. Det gælder også, at et yngle- og rasteområde
skal have en god insektforsyning i den kritiske forårsperiode
(nøglebiotop).
Ad 4. Plantning/afdrift
I en lang årrække er løvskovsprocenten i de danske skove faldet, fordi
skovdrift med nåletræ har været mere økonomisk fordelagtigt. Selvom
denne generelle tendens i de senere år er ændret, kan der stadig lokalt
være tilfælde, hvor der efter afdrift af gammel løvskov plantes nåletræer.
Det vil forringe forholdene for den langørede flagermus, da der ikke i de
retstammede og tyndgrenede nåletræer udvikles træer med brugbare
hulheder. Det samme gælder naturligvis i endnu mere udpræget grad,
hvis der i stedet for gammel løvskov plantes kulturer af pyntegrønt eller
juletræer.
Ad 5. Ledelinjer
For arter der, som langøret flagermus, ynder at følge ledelinjer i landskabet,
vil ødelæggelse eller større brud på ledelinjerne være negative
for flagermusene. Det kan fx ske i forbindelse med anlæg af motorveje eller
andre større veje, ved bebyggelse af et område m.v. Der er eksempler
på trafikdrab af flagermus, hvor stærkt benyttede ledelinjer krydses af
trafikerede veje. Specielt for de mere sårbare eller truede flagermusarter
bør sådanne korridorer i landskabet efterforskes med flagermusdetektorer.