Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

12
Dele af de danske bestande af fx brunflagermus og troldflagermus trækker
formodentlig sydpå om vinteren. Men de fleste bliver her i landet og
går i vinterdvale i særlige vinterkvarterer.
Nogle arter er meget stationære og har sommer- og vinterkvarterer i
samme område. En del arter bevæger sig imidlertid over ret store afstande
for at nå frem til vigtige vinterkvarterer. Således samles i tusindvis
af vandflagermus og damflagermus fra hele det nord- og midtjyske
område i de berømte kalkgruber ved Daugbjerg og Mønsted, og i noget
lavere antal i kalkgruberne ved Smidie og Tingbæk. Også frynseflagermus
og Brandts flagermus overvintrer i gruberne. Det er et kendt fænomen,
at mange flagermus dukker op ved vinterkvarterne i sensommeren
og det tidlige efterår længe inden de går i vinterdvale. Ofte vil de forsvinde
igen for så at komme tilbage senere.
Det er især i denne periode, at flagermusene parrer sig. Som regel sker
det kort før vinterdvalen eller under denne. Parringerne foregår hos en
del arter ved vinterkvarteret, men hos andre også i forbindelse med mellemkvartererne.
Vinterdvalen
Der er forskel på hvornår de forskellige arter går i vinterdvale, og der er
også forskel mellem individerne. De første kan begynde allerede i slutningen
af september, men de fleste går først i dvale i oktober og november,
enkelte så sent som i december.
Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur falde til
omgivelsernes niveau, og alle kropsfunktioner går i ”stand by”. Dyrene
er helt inaktive og tærer meget langsomt på den oplagrede energi.
Det kritiske forår
I slutningen af marts er f. eks. de første dværgflagermus og vandflagermus
på vingerne. Foråret er en kritisk tid for flagermusene, for efter vinterdvalen
er de magre, og fedtreserverne er næsten opbrugt. Samtidigt er
der få insekter tilgængelige på denne årstid, især i perioder med lave
nattemperaturer. I sådanne perioder kan flagermusene gå i en slags
halvdvale med noget nedsatte kropstemperaturer og herved spare på
energien.
3.1.2 Yngle- og rasteområder - dagopholdssteder og vinterkvarterer
Sommerkvarteret skal være beskyttet mod fjender, uforstyrret og relativt
varmt samt have gode ind- og udflyvningsmuligheder. Desuden skal
ynglekolonierne være placeret i nærheden af hunnernes jagtområder. I
den aktive del af året tilbringer flagermusene hele eller dele af natten på
jagt efter insekter. Dagen tilbringer de hængende eller liggende i dagopholdssteder.
I sommertiden er hunnerne samlet i ynglekolonier på sådanne
dagopholdssteder, og her fødes og opfostres ungerne.
Mens flagermusene tilsyneladende fint tåler ret høje temperaturer i
sommerkvarteret, er det vigtigt, at de ikke her udsættes for alt for lave
temperaturer. Dette er især vigtigt for ungerne, der jo i begyndelsen er
helt nøgne. Sommerkvarteret skal beskyttes mod for store temperatursving
og samtidig byde på mulighed for, at dyrene kan flytte rundt for at
finde den rette temperatur. Ved lavere varmegrader skal de kunne