Figur 3.31. Udbredelse af odder i Danmark i 2004 i 10 x 10 km UTM-kvadrater (grønne). Kilde: Søgaard m.fl. 2006. 92 Vigtige våd<strong>om</strong>råder for odderen En række <strong>om</strong>råder er udpeget s<strong>om</strong> beskyttelses<strong>om</strong>råder for odder med henblik <strong>på</strong> at skabe et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevarings<strong>om</strong>råder, NATURA 2000. For særlige regler <strong>om</strong> planlægning og afgørelser i Natura 2000-<strong>om</strong>råder se: http://www.skovognatur.dk). I forvaltningsplan for odder i Danmark er der yderligere udpeget en række interesse<strong>om</strong>råder for arten (Søgaard & Madsen 1996). Områderne er udpeget s<strong>om</strong> de vigtigste levesteder for odderne samtidig med, at de har en central funktion s<strong>om</strong> spredningskorridorer for odderen (Tabel 3.4). Det er vigtigt at være opmærks<strong>om</strong> <strong>på</strong>, at odderen også forek<strong>om</strong>mer uden for disse <strong>om</strong>råder, jf. figur 3.31.
Tabel 3.1 Vigtige <strong>om</strong>råder for odder i Danmark (Søgard & Madsen 1996). 1 Uggerby Å 11 Grund Fjord, Alling Å, Rosenholm Å, Mørke Kær, Vejle Å, Ry<strong>om</strong> Å, Stubbe Sø 2 Rye Å, Store Vildmose 12 Gudenåen, Tange Sø, Alling Å, Alling Sø,Mossø, Salten Å, Salten Langsø, skov-<strong>om</strong>rådet syd for Silkeborg, Uldum Kær 3 Vejlerne, Tømmerby Å, Lønnerup Fjord, 13 Nissum Fjord, Flynder Å, Dride Å, Løgstør Bredning, Skarrehage Bredkær Bæk, Kilen, Damhus Å, Husby Sø, Nørre Sø, Stadil Fjord, Veststadil Fjord, Vonå 4 Hanstholm Reservatet, Vandet Sø 14 Skjern Å, Ringkøbing Fjord, Omme Å, Gundesbøl Å, Borris Hede, Karstoft Å, Vorgod Å, Rørbæk Søerne 5 Hvidbjerg Å, Årup Å, Ålvand, Førby Sø, Ørum Sø, Ove Sø, Hørsted Å, Nørhå Sø, Agger Tange, Nissum Bredning, Agerø Odderen må s<strong>om</strong> minimum forventes at forek<strong>om</strong>me i alle de nævnte vandløbssystemer i det <strong>om</strong>fang, der er egnede levesteder, men forek<strong>om</strong>mer s<strong>om</strong> regel også i <strong>til</strong>stødende våd<strong>om</strong>råder, der både kan fungere s<strong>om</strong> levesteder og spredningskorridorer for oddere. 3.18.3 Registreringsmetoder 15 Varde Å, Karlsgårde Sø, Holme Å, Grindsted Å, Ansager Å, Fiilsø, Grærup Langsø 6 Sdr. Lemvig, Trævel Å, Rønbjerg Mose, 16 Vejle Å, Engelsholm Sø, Grejs Å, Fårup Karup Å, Flynder Sø, Stubbergård Sø, Skalle Sø, Helle Sø Sø 7 Lerkenfeld Å, Sønderup Å, Halkær Å, Halkær Bredning, Nibe Bredning, Ulvedybet 8 Lindenborg Å, Skibsted Å, Madum Sø, Rold Skov 9 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Skals Å, Fiskbæk Å, Rødsø, Hærup Sø, Klejytrup Sø, Tjele Langsø, Fussing Sø, Bjerregrav Mose, Glenstrup Sø 17 Konge Å, Vejen Å, Drostrup Å, Gesten Å, Kolding Å, Nørre Sø, Søndersø, Stallerup Sø 18 Ribe Å, Fladså, Gram Å, Gels Å,, Nørre Å, Jels Å, Nedersø, Midtsø, Oversø 19 Vidåen, Kogsbøl og Skast Mose, Rudbøl Sø, Magisterkogen, Arnå, Hvirlå, Grømå, gammelå, Sønderå, Frøslev Mose, Tinglev Sø, Hostrup Sø 10 Hald Sø, Vedsø, Nørreåen 20 Saltbækvig, Åmose, Halleby Å, Tissø Odderens levevis gør det ikke muligt at gennemføre en overvågning baseret <strong>på</strong> direkte observationer af arten. Registrering af odder baserer sig derfor primært <strong>på</strong>, at dyret afmærker sit territorium med ekskrementer, s<strong>om</strong> normalt placeres langs vandløb og søer. Odderens markeringsaktivitet er afhængig af årstiden og generelt størst i perioden oktober-april. Kortlægning af odder bør derfor foretages i denne periode. Odderen placerer ofte sine ekskrementer <strong>på</strong> iøjnefaldende steder ved å- og søbredder s<strong>om</strong> fx græstuer, sten, trærødder, drænrør, sten og under broer (Fig. 3.32). Fiskerester kan ikke anvendes s<strong>om</strong> et sikkert tegn <strong>på</strong> forek<strong>om</strong>st af odder. Det skyldes, at fiskerester lige så godt kan være tegn <strong>på</strong> ræv, mink, rotter eller måske mennesker. En udførlig beskrivelse af sporsøgningsteknik og forvekslingsmuligheder er givet af Madsen (1989). Den nationale overvågning af odder baserer sig <strong>på</strong> en teknisk anvisning, s<strong>om</strong> findes <strong>på</strong> dette link: http://www.dmu.dk/Overvaagning/Fagdatacentre/Biodiversitet+og+terrestrisk+natur/Tekniske+anvisninger/ 93
- Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
- Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
- Page 5 and 6:
Indhold Sammenfatning 5 1 Indlednin
- Page 7 and 8:
Sammenfatning Denne rapport er en h
- Page 9 and 10:
1.2 Kort om principperne for admini
- Page 11 and 12:
2 Gennemgang af arterne I det følg
- Page 13 and 14:
Figur 3.1. Langøret flagermus i fl
- Page 15 and 16:
klumpe sammen for at holde varmen,
- Page 17 and 18:
Figur 3.3. Løs bark på gren (rød
- Page 19 and 20:
Figur 3.4. En række af de danske f
- Page 21 and 22:
Figur 3.5. Mønsted Kalkgrube. Unde
- Page 23 and 24:
nes lette, vil der altid være en e
- Page 25 and 26:
ud herfor har skovbruget været meg
- Page 27 and 28:
3.2 Bredøret flagermus Barbastella
- Page 29 and 30:
Ad 1. Forringelser af sommerkvarter
- Page 31 and 32:
Figur 3.8. Overvintrende damflagerm
- Page 33 and 34:
4. Større ændringer af skovkanter
- Page 35 and 36:
3.4 Bechsteins flagermus Myotis bec
- Page 37 and 38:
6. Forringelse af miner, gamle isk
- Page 39 and 40:
3.5 Brandts flagermus Myotis brandt
- Page 41 and 42:
6. Selektiv fældning af træer med
- Page 43 and 44: 3.6 Vandflagermus Myotis daubentoni
- Page 45 and 46: 3. Restaureringsarbejder på gamle
- Page 47 and 48: 3.6.6 Eksempler på sager Danmarks
- Page 49 and 50: 3.7.3 Registreringsmetoder Skægfla
- Page 51 and 52: 3.8 Frynseflagermus Myotis natterer
- Page 53 and 54: Ad 2. Fældning af hule træer Fryn
- Page 55 and 56: 3.9 Brunflagermus Nyctalus noctula
- Page 57 and 58: 3.9.4 Brunflagermus i administratio
- Page 59 and 60: Figur 3.16. Udbredelse af langøret
- Page 61 and 62: Ad 6. Selektiv fældning I det mere
- Page 63 and 64: Figur 3.17. Udbredelse af sydflager
- Page 65 and 66: 3.12 Skimmelflagermus Vespertilio m
- Page 67 and 68: 3.13 Troldflagermus Pipistrellus na
- Page 69 and 70: Ad 3. Skovkanter Troldflagermusen e
- Page 71 and 72: Figur 3.20. Udbredelse af pipistrel
- Page 73 and 74: 3.15 Dværgflagermus Pipistrellus p
- Page 75 and 76: Dværgflagermus er afhængig af, at
- Page 77 and 78: Figur 3.23. Yngle- og rasteområde
- Page 79 and 80: Tabel 3.3. Skovområde på Sjællan
- Page 81 and 82: 4. Valg af for ensidige kulturflade
- Page 83 and 84: På Odsherred Statsskovdistrikt er
- Page 85 and 86: Figur 3.26. Den sjældne birkemus k
- Page 87 and 88: Figur 3.28. Udbredelse af birkemus
- Page 89 and 90: præcist, hvordan et planlagt indgr
- Page 91 and 92: udover vil information bidrage til,
- Page 93: Figur 3.30. Søer og moser med stor
- Page 97 and 98: Figur 3.33. Kan odderen komme ”t
- Page 99 and 100: Figur 3.34. Odderbo under træstub
- Page 101 and 102: Figur 3.36. Tidligere druknede mang
- Page 103 and 104: Figur 3.37. Marsvinet er Danmarks m
- Page 105 and 106: Figur 3.39. Kort over kerneområder
- Page 107 and 108: Figur 3.40. Resultater fra overvåg
- Page 109 and 110: Figur 4.2. Rasteområde for markfir
- Page 111 and 112: være meget opmærksom på puslen i
- Page 113 and 114: dre Bilag IV-arter som fx grønbrog
- Page 115 and 116: Tabel 5.2. Padders vandringsafstand
- Page 117 and 118: på nedlæggelsestidspunktet, af mu
- Page 119 and 120: Figur 5.1. Klokkefrø. Foto: Hauke
- Page 121 and 122: Figur 5.3. Udbredelse af klokkefrø
- Page 123 and 124: gelmæssigt blive koloniseret over
- Page 125 and 126: Eksempel 2- Udvidelse af losseplads
- Page 127 and 128: Figur 5.5. Yngle- og rasteområde f
- Page 129 and 130: Myndighederne skal i administration
- Page 131 and 132: De ubebyggede områder lå som grø
- Page 133 and 134: Figur 5.8. Udyrket rasteområde for
- Page 135 and 136: gravning i forbindelse med optagnin
- Page 137 and 138: Fisk, krebs og ænder er en trussel
- Page 139 and 140: Figur 5.11. Yngleområde for løvfr
- Page 141 and 142: Registrering sker mest effektivt ve
- Page 143 and 144: 2. Forbedring af eksisterende vandh
- Page 145 and 146:
Figur 5.15. Yngleområde for spidss
- Page 147 and 148:
5. Ved at finde frøerne på deres
- Page 149 and 150:
5.6.5 Generelle tiltag til forbedri
- Page 151 and 152:
Figur5.18. Springfrø. Foto: Henrik
- Page 153 and 154:
Figur 5.21. Udbredelse af springfr
- Page 155 and 156:
Ad 1: Ødelæggelse af yngle- og om
- Page 157 and 158:
9. Etablering af naturvenlig skovdr
- Page 159 and 160:
Figur 5.23. Yngle- og rasteområde
- Page 161 and 162:
Endelig findes arten langs Bornholm
- Page 163 and 164:
vandringer mellem levestederne, lig
- Page 165 and 166:
Figur 5.25. Grønbroget tudse. Foto
- Page 167 and 168:
Afgræssede vandhuller De fleste st
- Page 169 and 170:
Figur 5.28. Udbredelse af grønbrog
- Page 171 and 172:
hen til de vante ynglevandhuller. D
- Page 173 and 174:
sernes yngle- og rasteområder. Sag
- Page 175 and 176:
Figur 6.2. Opvækstområde for snæ
- Page 177 and 178:
Tabel 6.1. Åsystemer som er vigtig
- Page 179 and 180:
æg kan udvikle sig. I offentlige v
- Page 181 and 182:
Figur 7.2. Udbredelse af bred vandk
- Page 183 and 184:
4. Udsætning og fodring af fisk og
- Page 185 and 186:
Figur 7.3. Lys skivevandkalv. Foto:
- Page 187 and 188:
Figur 7.4. Udbredelse af lys skivev
- Page 189 and 190:
Figur 7.5. Eremit. Foto: Ole Martin
- Page 191 and 192:
Figur 7.7. Udbredelse af eremit i D
- Page 193 and 194:
lang, måske 100 år, og flere af d
- Page 195 and 196:
Figur 7.9. Yngle- og rasteområde f
- Page 197 and 198:
Både manglende og for kraftig plej
- Page 199 and 200:
Figur 7.12. Yngle- og rasteomåde f
- Page 201 and 202:
Projekter, der kan skade en bestand
- Page 203 and 204:
Figur 7.14. Stor kærguldsmed. Foto
- Page 205 and 206:
Figur 7.16. Udbredelse af stor kær
- Page 207 and 208:
vil en sådan indskrænkning af lev
- Page 209 and 210:
Figur 7.17. Grøn kølleguldsmed. F
- Page 211 and 212:
Figur 7.19. Udbredelse af grøn kø
- Page 213 and 214:
Følgende tiltag kan yderligere gav
- Page 215 and 216:
Figur 8.2. Tykskallet malermusling
- Page 217 and 218:
den store bestand i Odense Å er de
- Page 219 and 220:
9 Referencer Faglige rapporter og t
- Page 221 and 222:
Baagø, H.J. (2007m): Pipistrelflag
- Page 223 and 224:
Jensen, J.V. (1980): Hasselmusen. H
- Page 225 and 226:
Oldham, R.S. (1994): Habitat assess
- Page 227 and 228:
Søgaard, B., Nielsen, O.F. & Holm,
- Page 229 and 230:
DMU Danmarks Miljøundersøgelser e
- Page 231 and 232:
[Tom side]