Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 5.27. Raste<strong>om</strong>råde for<br />
grønbroget tudse. Artens raste<strong>om</strong>råder<br />
kan ofte være i stensætninger,<br />
huller i murværket <strong>på</strong><br />
huse eller huller i jorden med lidt<br />
grus og sten, s<strong>om</strong> fx murbrokker.<br />
Foto: Kåre Fog.<br />
166<br />
Generelt for deres ophold <strong>på</strong> land gælder, at de foretrækker steder med<br />
meget spars<strong>om</strong> vegetation. De foretrækker steder med bar jord eller sand<br />
eller befæstet med grus, småsten, klinker, sten, asfalt eller gammel,<br />
sprukken beton, og meget ofte i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> menneskeboliger. Typisk<br />
raster de <strong>om</strong> dagen i jordhuller, under sten, under skrammelbunker, under<br />
terrassefliser eller inde i bygninger (udhuse, stalde). De opholder sig<br />
meget gerne i alle former for drivhuse.<br />
Tudserne kan være meget afhængige af, at der bevares egnede raste<strong>om</strong>råder.<br />
Rastestederne skal helst være solåbne. Hvis et <strong>om</strong>råde gror <strong>til</strong> med<br />
trævækst og bliver mere fugtigt og skyggefuldt, vil de grønbrogede tudser<br />
forsvinde.<br />
Når grusgrave retableres, er der stor risiko for, at de grønbrogede tudser<br />
uddør dér. Dette skyldes dels jordarbejdet under reetableringen og dels,<br />
at bevoksningen ændres. Bevaring af tudserne vil kræve, at bevoksningen<br />
holdes kort, fx ved græsning eller afhøstning.<br />
5.9.2 Udbredelse<br />
Den grønbrogede tudse findes ikke i Jylland, og <strong>på</strong> Øerne er den mest<br />
udbredt i de sydøstlige egne. Lokalt findes ret store bestande <strong>på</strong> Samsø<br />
og Sprogø. På Fyn findes den nu kun i et enkelt <strong>om</strong>råde <strong>på</strong> sydkysten,<br />
men den har overlevet <strong>på</strong> mange af øerne i Det Sydfynske Øhav. Den<br />
findes <strong>på</strong> adskillige af øerne <strong>om</strong>kring Sjælland, herunder Amager og<br />
Saltholm, men <strong>på</strong> selve Sjælland er den gået meget <strong>til</strong>bage og findes nu<br />
kun meget spredt. På Lolland, Falster og den vestlige halvdel af Møn er<br />
den endnu ret vidt udbredt, men for det meste fåtallig. På Bornholm er<br />
den gået stærkt <strong>til</strong>bage og findes nu kun meget spredt.<br />
Igennem 1900-tallet er den gået meget volds<strong>om</strong>t <strong>til</strong>bage i antal individer<br />
såvel s<strong>om</strong> i antal lokaliteter. Siden 1990 er der gjort en del for at vende<br />
udviklingen, og nogle steder i landet, fx Samsø og Det Sydfynske Øhav,<br />
er det lykkedes at skabe stor fremgang igennem en årrække. Samtidig er<br />
arten dog gået meget <strong>til</strong>bage andre steder i landet; netto-udviklingen siden<br />
1990 synes at være, at antallet af benyttede vandhuller har ligget ret<br />
konstant <strong>på</strong> 2-300, vistnok med en lidt vigende tendens.
Change language