Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

160
vandre forholdsvist langt omkring for at indtage nye yngleområder. For
at sikre den økologiske funktionalitet og undgå opsplitning af sådanne
bestande er det vigtigt, at der opretholdes egnede sprednings- og vandringsveje
med mellem yngle- og rasteområderne. Afgræsning er egnet,
idet kreaturstier leder tudserne effektivt. I fugtige områder giver sådanne
stier de unge strandtudser gode muligheder for at vandre fra de fugtige
fødesøgningsområder til de tørre overvintringsområder.
Konflikter kan mindskes ved at bevare yngleområder og de vigtige rasteområder
samt sikre sprednings- og vandringsveje. Afværgende foranstaltninger,
som fx genskabelse af et nyt vandhul som erstatning for et,
som ødelægges i medfør af et projekt, må ikke bryde det sammenhængende
netværk af yngle- og rasteområder.
Fjernelse af nuværende spredningsbarrierer, oprettelse af korridorer, opsætning
af paddehegn og ekstensivering af driften på mellemliggende
arealer kan som udgangspunkt også benyttes som afværgeforanstaltninger.
Værdien heraf bør dog afklares gennem en vurdering af de lokale
forhold.
Afværgende foranstaltninger bør, om nødvendigt, placeres i afstande,
der passer til strandtudsens spredningsevne. Det vil sige, at afværgeforanstaltningerne
ofte må være meget lokale.
Ad 2: Ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder
Strandtudsens yngle- og rasteområder vil ofte være vandhuller, enge og
strandenge der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis dispensationer
herfra kan indebære forringelser, skal det gennem afværgeforanstaltninger
sikres, at bestandene ikke skades.
Gødskning og vandstandssænkning er væsentlige trusler. Hvis levestedet
gødes eller tilføres gødningsstoffer udefra, kan vegetationen blive så
frodig, at den ikke længere holdes tilstrækkelig kort ved fx græsning.
Hvad angår vandstand, kan 5-10 cm fra eller til være afgørende for, at
vandsamlingen udtørrer på det rette tidspunkt. Det betyder fx, at hvis en
grøft i nærheden udsættes for hårdhændet oprensning, så grøftens bund
uddybes med 5-10 cm, så kan det være nok til at tudserne ikke længere
kan gennemføre ynglecyklus.
Er der rekreative interesser på arealet, kan det være hensigtsmæssigt at
anlægge grusstier, idet tudserne gerne benytter disse til fødesøgning om
natten.
Afværgende foranstaltninger kan bl.a. være græsning/slåning og stop
for gødskning omkring yngleområderne, gravning af nye vandhuller og
oprensning af nuværende vandhuller.
Ad 3: Anlæg af veje og byggeri
Forstyrrelse ved anlægsprojekter i områder med strandtudser kan mindskes
ved at stille krav til udformning af designmæssige detaljer, fx udformningen
af kælderskakter, højden af kantsten og maskestørrelse i afløbsriste,
så padder ikke fanges. I anlægsfasen skal det sikres, at padderne
ikke fanges i udgravninger eller begraves. En del af disse problemer
kan afværges ved opstilling af midlertidige paddehegn i bestemte perioder.
Det er dog vigtigt, at disse ikke udgør en hindring for tudsernes