Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

96
derne. Samtidig er der kommet flere buske og træer langs bredderne, og
på den måde er der igen flere og bedre skjulesteder langs vandløbene.
Man er også begyndt at genoprette vandløbenes naturlige slyngede forløb
og genskaber søer og moser, der var blevet drænet væk. Derved skaber
man større vådområder, der er egnede levesteder for oddere.
Oddervenlig vandløbsvedligeholdelse er beskrevet af Madsen (1989) og
omfatter bl.a. bibeholdelse af træer, buske, bredvegetation og støre sten,
gren og tuer langs vandløbet.
Ad 3. Forstyrrelser fra friluftsliv
Forstyrrelse af odderen knytter sig især til friluftsliv som lystfiskeri, sejlads,
jagt, ridning og færdsel. Det skal derfor vurderes, om planer eller
projekter kan medføre øgede forstyrrelser som følge af øget rekreativ aktivitet.
Der forligger ikke konkrete oplysninger om toleranceværdier for odder i
forhold til menneskelige aktiviteter. Der kan være stor forskel på intensitet
og varighed, antal mennesker, arealmæssig spredning, lydniveau og
synlighed. Overordnet kan man dog anføre, at:
• odderen undgår meget forstyrrede områder
• odderen er mest påvirket af forstyrrelse nær dens bo og reagerer
specielt kraftigt på løse hunde
• hunner med unger er særdeles følsomme over for forstyrrelser.
Odderen er således i visse situationer og ved visse intensiteter sårbar
over for forstyrrelse fra friluftsliv. Hvis der er gode fødemuligheder og
skjulesteder langs vandløbet/søen og i de tilstødende områder, er odderen
dog ikke så sårbar som tidligere antaget.
Afværgeforanstaltninger for at undgå forstyrrelser fra friluftsliv kan fx
være at:
• forbedre forholdene for odderen i projektområdet eller andre
steder i det område (typisk et vandløbssystem), som rummer den
pågældende bestand af odder (flere fristeder, mindske sejladsintensitet,
holde hunde i snor, begrænse rørhøst m.v.), så det samlede
tryk på den lokale bestand udjævnes eller mindskes,
• regulere færdslen, så forstyrrelser undgås (stiforløb, færdsel
m.v.); som udgangspunkt bør man langs vandløb forsøge at friholde
den ene bred for friluftsliv.
Sejlads på større vandløb kan reguleres med bestemmelser om antal både
og tidsrum, hvor sejlads er tilladt, fx i perioden 15.6-1.10 fra kl. 7-19.
Der kan med fordel indføres bestemmelser om, at landgang/overnatning
kun må finde sted på særligt udpegede pladser. Der kan også indføres
bestemmelser om, at hunde ikke må medtages, og at larmende adfærd
ikke er tilladt. Det samme gælder bestemmelser om, at færdsel kun bør
ske i dagtimerne og på en sådan måde, at visse områder friholdes for
færdsel. Det kan ske ved stiplanlægning eller etablering af egentlige odderfristeder.
Detaljerede oplysninger findes i ”Håndbog om odderbeskyttelse”
(Madsen 1989).