Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.14. Udbredelse af frynseflagermus i Danmark i perioden 1973-2004 i 10 x 10 km UTMkvadrater (grønne). Kilde: Baagøe & Jensen 2007. 50 3.8.3 Registrering af frynseflagermus Frynseflagermusen vurderes at være svær at finde med detektor. Der er næppe tvivl om, at den let overses i felten. Om detektormetoden se det generelle afsnit om artsbestemmelse samt mere udførligt i Ahlén & Baagøe (1999) og Baagøe (2006). 3.8.4 Frynseflagermus i administration og planlægning Aktiviteter som kan påvirke yngle- og rasteområder Hvis frynseflagermus forekommer i et område, som berøres af et projekt eller en plan, kan følgende indgreb have negative konsekvenser for arten: 1. Forringelse af bygninger til sommerkvarter. 2. Fældning af hule træer, træer med revner og sprækker, kapning af grene med hulheder osv. 3. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed. 4. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov. 5. Brud på, nedlæggelse eller anden forringelse af ledelinjer i landskabet. 6. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding i skov. 7. Forringelse af miner, gamle iskældre, slotskældre o.lign. som vinterkvarter. Ad 1. Forringelser af sommerkvarterer Frynseflagermusen kan have kvarter i bygninger om sommeren. Formodentlig har de lært sig at bruge bygninger i takt med, at der blev færre hule træer o.lign. Deres livsvilkår vil imidlertid forringes, hvis udnyttelsen af bygninger forhindres. Se det generelle afsnit om flagermus i huset.
Ad 2. Fældning af hule træer Frynseflagermusen er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da den om sommeren kan have kvarter i sådanne træer. Arten kan bruge adskillige forskellige træer, så det er ikke nok bare at skåne enkelte træer med hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger henvises til de generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser. Ad 3. Skovkanter Frynseflagermusen er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre skovbryn, mindre åbninger mellem træerne, og i åben skov. Der er størst ansamling af insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede, samt ved blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt ”producerer” bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden, fra nat til nat, med træarternes fordeling og blomstringstid osv. For at en flagermuskoloni skal trives, kræves stor variation i jagtmulighederne, således at der altid er insekter til rådighed i nærmiljøet, men også at et område skal give muligheder for insektforsyning i den kritiske forårsperiode (nøglebiotop). Ad 4. Plantning/afdrift I en lang årrække er løvskovsprocenten i de danske skove faldet, fordi skovdrift med nåletræ har været mere økonomisk fordelagtigt. Selvom denne generelle tendens i de senere år er ændret, kan der stadig lokalt være tilfælde, hvor der efter afdrift af gammel løvskov plantes nåletræer. Det vil forringe forholdene for frynseflagermusen, da der ikke i de retstammede og tyndgrenede nåletræer udvikles træer med brugbare hulheder. Det samme gælder naturligvis i endnu mere udpræget grad, hvis der i stedet for gammel løvskov plantes kulturer af pyntegrønt eller juletræer. Ad 5. Ledelinjer For arter der, som frynseflagermusen, er afhængige af at følge sådanne ledelinjer i landskabet, vil ødelæggelse eller større brud på ledelinjerne være negative for flagermusene. Det kan fx ske i forbindelse med anlæg af motorveje eller andre større veje, ved bebyggelse af et område m.v. Der er eksempler på trafikdrab af flagermus, hvor sådanne stærkt benyttede ledelinjer krydses af trafikerede veje. Specielt for de mere sårbare eller truede flagermusarter bør sådanne korridorer i landskabet efterforskes med flagermusdetektorer. Ad 6. Selektiv fældning I det mere intensive skovbrug kan dygtige forstfolk selv blandt meget unge træer fjerne de træer, der senere ville have udviklet sig til træer med hulheder. I de senere år er der mange steder blevet lagt stadig større vægt på naturnær skovdrift o. lign. Her kan denne evne udnyttes omvendt, således at man selektivt lader grupper af sådanne træer stå. Ad 7. Forringelser af vinterkvarterer Som det ses af det ovenstående, overvintrer en del af de jyske frynseflagermus utvivlsomt i de jyske kalkgruber. Her finder de ideelle forhold, da der er frostfrit og høj luftfugtighed. I forbindelse med overvintringen er de meget følsomme over for forringelser med hensyn til adgangsforhold, forstyrrelser under vintersøvn og ved ind- og udflyvning, belysning, klima- og trækforhold i minen osv. 51
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6: Indhold Sammenfatning 5 1 Indlednin
Page 7 and 8: Sammenfatning Denne rapport er en h
Page 9 and 10: 1.2 Kort om principperne for admini
Page 11 and 12: 2 Gennemgang af arterne I det følg
Page 13 and 14: Figur 3.1. Langøret flagermus i fl
Page 15 and 16: klumpe sammen for at holde varmen,
Page 17 and 18: Figur 3.3. Løs bark på gren (rød
Page 19 and 20: Figur 3.4. En række af de danske f
Page 21 and 22: Figur 3.5. Mønsted Kalkgrube. Unde
Page 23 and 24: nes lette, vil der altid være en e
Page 25 and 26: ud herfor har skovbruget været meg
Page 27 and 28: 3.2 Bredøret flagermus Barbastella
Page 29 and 30: Ad 1. Forringelser af sommerkvarter
Page 31 and 32: Figur 3.8. Overvintrende damflagerm
Page 33 and 34: 4. Større ændringer af skovkanter
Page 35 and 36: 3.4 Bechsteins flagermus Myotis bec
Page 37 and 38: 6. Forringelse af miner, gamle isk
Page 39 and 40: 3.5 Brandts flagermus Myotis brandt
Page 41 and 42: 6. Selektiv fældning af træer med
Page 43 and 44: 3.6 Vandflagermus Myotis daubentoni
Page 45 and 46: 3. Restaureringsarbejder på gamle
Page 47 and 48: 3.6.6 Eksempler på sager Danmarks
Page 49 and 50: 3.7.3 Registreringsmetoder Skægfla
Page 51: 3.8 Frynseflagermus Myotis natterer
Page 55 and 56: 3.9 Brunflagermus Nyctalus noctula
Page 57 and 58: 3.9.4 Brunflagermus i administratio
Page 59 and 60: Figur 3.16. Udbredelse af langøret
Page 61 and 62: Ad 6. Selektiv fældning I det mere
Page 63 and 64: Figur 3.17. Udbredelse af sydflager
Page 65 and 66: 3.12 Skimmelflagermus Vespertilio m
Page 67 and 68: 3.13 Troldflagermus Pipistrellus na
Page 69 and 70: Ad 3. Skovkanter Troldflagermusen e
Page 71 and 72: Figur 3.20. Udbredelse af pipistrel
Page 73 and 74: 3.15 Dværgflagermus Pipistrellus p
Page 75 and 76: Dværgflagermus er afhængig af, at
Page 77 and 78: Figur 3.23. Yngle- og rasteområde
Page 79 and 80: Tabel 3.3. Skovområde på Sjællan
Page 81 and 82: 4. Valg af for ensidige kulturflade
Page 83 and 84: På Odsherred Statsskovdistrikt er
Page 85 and 86: Figur 3.26. Den sjældne birkemus k
Page 87 and 88: Figur 3.28. Udbredelse af birkemus
Page 89 and 90: præcist, hvordan et planlagt indgr
Page 91 and 92: udover vil information bidrage til,
Page 93 and 94: Figur 3.30. Søer og moser med stor
Page 95 and 96: Tabel 3.1 Vigtige områder for odde
Page 97 and 98: Figur 3.33. Kan odderen komme ”t
Page 99 and 100: Figur 3.34. Odderbo under træstub
Page 101 and 102: Figur 3.36. Tidligere druknede mang
Page 103 and 104:
Figur 3.37. Marsvinet er Danmarks m
Page 105 and 106:
Figur 3.39. Kort over kerneområder
Page 107 and 108:
Figur 3.40. Resultater fra overvåg
Page 109 and 110:
Figur 4.2. Rasteområde for markfir
Page 111 and 112:
være meget opmærksom på puslen i
Page 113 and 114:
dre Bilag IV-arter som fx grønbrog
Page 115 and 116:
Tabel 5.2. Padders vandringsafstand
Page 117 and 118:
på nedlæggelsestidspunktet, af mu
Page 119 and 120:
Figur 5.1. Klokkefrø. Foto: Hauke
Page 121 and 122:
Figur 5.3. Udbredelse af klokkefrø
Page 123 and 124:
gelmæssigt blive koloniseret over
Page 125 and 126:
Eksempel 2- Udvidelse af losseplads
Page 127 and 128:
Figur 5.5. Yngle- og rasteområde f
Page 129 and 130:
Myndighederne skal i administration
Page 131 and 132:
De ubebyggede områder lå som grø
Page 133 and 134:
Figur 5.8. Udyrket rasteområde for
Page 135 and 136:
gravning i forbindelse med optagnin
Page 137 and 138:
Fisk, krebs og ænder er en trussel
Page 139 and 140:
Figur 5.11. Yngleområde for løvfr
Page 141 and 142:
Registrering sker mest effektivt ve
Page 143 and 144:
2. Forbedring af eksisterende vandh
Page 145 and 146:
Figur 5.15. Yngleområde for spidss
Page 147 and 148:
5. Ved at finde frøerne på deres
Page 149 and 150:
5.6.5 Generelle tiltag til forbedri
Page 151 and 152:
Figur5.18. Springfrø. Foto: Henrik
Page 153 and 154:
Figur 5.21. Udbredelse af springfr
Page 155 and 156:
Ad 1: Ødelæggelse af yngle- og om
Page 157 and 158:
9. Etablering af naturvenlig skovdr
Page 159 and 160:
Figur 5.23. Yngle- og rasteområde
Page 161 and 162:
Endelig findes arten langs Bornholm
Page 163 and 164:
vandringer mellem levestederne, lig
Page 165 and 166:
Figur 5.25. Grønbroget tudse. Foto
Page 167 and 168:
Afgræssede vandhuller De fleste st
Page 169 and 170:
Figur 5.28. Udbredelse af grønbrog
Page 171 and 172:
hen til de vante ynglevandhuller. D
Page 173 and 174:
sernes yngle- og rasteområder. Sag
Page 175 and 176:
Figur 6.2. Opvækstområde for snæ
Page 177 and 178:
Tabel 6.1. Åsystemer som er vigtig
Page 179 and 180:
æg kan udvikle sig. I offentlige v
Page 181 and 182:
Figur 7.2. Udbredelse af bred vandk
Page 183 and 184:
4. Udsætning og fodring af fisk og
Page 185 and 186:
Figur 7.3. Lys skivevandkalv. Foto:
Page 187 and 188:
Figur 7.4. Udbredelse af lys skivev
Page 189 and 190:
Figur 7.5. Eremit. Foto: Ole Martin
Page 191 and 192:
Figur 7.7. Udbredelse af eremit i D
Page 193 and 194:
lang, måske 100 år, og flere af d
Page 195 and 196:
Figur 7.9. Yngle- og rasteområde f
Page 197 and 198:
Både manglende og for kraftig plej
Page 199 and 200:
Figur 7.12. Yngle- og rasteomåde f
Page 201 and 202:
Projekter, der kan skade en bestand
Page 203 and 204:
Figur 7.14. Stor kærguldsmed. Foto
Page 205 and 206:
Figur 7.16. Udbredelse af stor kær
Page 207 and 208:
vil en sådan indskrænkning af lev
Page 209 and 210:
Figur 7.17. Grøn kølleguldsmed. F
Page 211 and 212:
Figur 7.19. Udbredelse af grøn kø
Page 213 and 214:
Følgende tiltag kan yderligere gav
Page 215 and 216:
Figur 8.2. Tykskallet malermusling
Page 217 and 218:
den store bestand i Odense Å er de
Page 219 and 220:
9 Referencer Faglige rapporter og t
Page 221 and 222:
Baagø, H.J. (2007m): Pipistrelflag
Page 223 and 224:
Jensen, J.V. (1980): Hasselmusen. H
Page 225 and 226:
Oldham, R.S. (1994): Habitat assess
Page 227 and 228:
Søgaard, B., Nielsen, O.F. & Holm,
Page 229 and 230:
DMU Danmarks Miljøundersøgelser e
Page 231 and 232:
[Tom side]
show all

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?