Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

116
andre rter som løgfrø kræver et veletableret vandhul med undervandsplanter,
før de kan tage stedet i brug.
Desuden skal padderne indtage de nyskabte vandhuller, før disse kan
fungere som ynglesteder. Processen kan i nogle tilfælde fremskyndes,
hvis man efter grundig faglig planlægning kan flytte yngel fra lokaliteter,
som skal nedlægges, til nyetablerede lokaliteter eller eksisterende lokaliteter,
som bevares.
Etablering af levesteder på land
Hvor hurtigt nyskabte levesteder på land kan erstatte veletablerede levesteder,
afhænger af den pågældende arts krav. En fugtig eng etableres
hurtigere end et overdrev. Ideelt set skal erstatningsbiotoper derfor anlægges
flere år før nedlægning af de biotoper, som de skal erstatte. Ynglesteder
kan som udgangspunkt ikke nedlægges, før erstatningslevesteder
er tilvejebragt. Derimod kan forbedring af eksisterende yngle- og rasteområder
give hurtige resultater, selvom plejeindgreb som fx oprensning
af et vandhul normalt efterfølges af en ustabil periode pga. de frigivne
næringsstoffer.
Flytning af bestande
Flytning af bestande må anvendes med den største forsigtighed, da succesfuld
flytning kræver meget omhyggelig planlægning og omfattende
etablering af nye levesteder, som skal være funktionsdygtige inden bestanden
flyttes. Der kendes mange eksempler på flytninger/udsætninger,
som er mislykkedes, og man kan ikke på forhånd anse det for givet,
at flytning kan anvendes i alle situationer. Hvis det er nødvendigt at
forudsætte, at en flytning vil lykkes, må der være tale om en koncentreret
indsats over flere sæsoner. Metoden kræver særskilt dispensation fra
Skov- og Naturstyrelsen.
Hvis en sammenhængende bestand fx splittes af et nyt vejanlæg, som
padderne ikke kan komme forbi, så skal der mindst kunne leve 1.500-
2.000 dyr på hver side af den nye vej. Dette er muligt, hvis der er sammenhængende
bestande i begge retninger bort fra vejen.
Hvis der ikke er tilstrækkelige levesteder på begge sider af den nye vej,
så står man i et valg mellem flere mulige løsninger. Den ene er at forbedre
leveforholdene så meget, at der bliver plads til et tilstrækkeligt stort
antal dyr på begge sider af barrieren. Den anden er at etablere hegn og
faunapassager, så opsplitning undgås eller mindskes. Det må i hvert enkelt
tilfælde vurderes, hvordan faunapassager, hegn og levestedsforbedringer
kombineres bedst muligt.
Yderligere oplysninger om passager og hegn til frøer og tudser findes på:
http://asp.vejtid.dk/Artikler/2000/08%5C2629.pdf
I de efterfølgende afsnit vil der for hver enkelt art blive beskrevet konkrete
problemer og afværgeforanstaltninger. I flere af afsnittene vil der
blive henvist til ovenstående principper. For alle arterne gælder, at der er
indeholdt et afsnit om muligheder for generelle forbedringer for arten,
som også vil kunne inddrages i arbejdet med at sikre, at yngle- og rasteområder
ikke beskadiges eller ødelægges.