Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 6.2. Opvækstområde for
snæbelyngel. God vandkvalitet,
grusbund og vintergrønne vandplanter
sikrer gode gydeforhold.
Herudover skal der være gode
passagemuligheder til gydeområderne.
Foto: Allan R. Jensen.
eller ender i Vadehavet. Nyklækkede snæbellarver er ikke i stand til at
regulere saltholdigheden, før de når en bestemt størrelse, og det er derfor
af afgørende betydning, at larverne ikke driver ud i Vadehavet, før de
har opnået denne størrelse. Mindre søer eller områder med vinteroversvømmede
arealer indskudt i vandsystemet er derfor vigtige opvækstområder
for snæbelyngelen (Fig. 6.2 & 6.4).
Rasteområder
Efter gydningen trækker snæbelen ned i de nedre dele af vandløbene og
udvandringen til Vadehavet finder sted i perioden frem til april, hvor de
sidste fisk normalt forlader ferskvand. Vandringen til havet er tilsyneladende
betinget af en stigning i vandtemperaturen.
6.1.2 Udbredelse
Snæbel findes kun i Danmark, og dens udbredelse er begrænset til Vadehavsområdet
og de åer, der løber ud i Vadehavet.
Den hidtidige tilbagegang skyldes formentlig en forringelse af gyde- og
opvækstmuligheder som følge af hårdhændet vandløbsvedligeholdelse,
forringet vandkvalitet, opstemninger, som har forhindret fiskene i at nå
deres gydepladser, samt kanalisering, der har begrænset vinteroversvømmelser
og dermed opvækstområder for ynglen.
Som følge af snæbelens tilbagegang har Ribe og Sønderjyllands Amter
iværksat en redningsaktion, som går ud på dels at forbedre yngle- og
opvækstmulighederne gennem miljøforbedrende foranstaltninger, dels
opdrætte og udsætte snæbelyngel i Varde Å, Sneum Å, Konge Å, Ribe Å,
Brede Å og Vidå.
173