Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

62
1. Forringelse af bygninger til sommer- og vinterkvarter.
2. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.
Ad 1. Forringelse af sommer- og vinterkvarterer
Sydflagermusen har udelukkende kvarter i bygninger året rundt. Det er
oplagt, at denne art ville have alvorlige problemer, hvis dens adgang til
bygninger blev forhindret. Flagermus skal ikke have meget plads for at
komme ind, så det er svært at spærre dem ude overalt. Det er heller ikke
alle bygninger, de slår sig ned i. Udfordringen ligger måske i at sikre deres
adgang til bygninger, hvor de gennem deres tilstedeværelse har vist,
at der er velegnede forhold. Heldigvis er sydflagermusene sjældent til
alvorlig gene i bygningerne, og mange steder anses det ikke for problematisk,
at have den i huset. (Se det generelle afsnit om flagermus i huset).
Ad 2. Skovkanter
Sydflagermusen er en af de mange arter, der jager langs skovbryn, åbninger
mellem træerne, i parker, haver, m.v. Der er størst ansamling af
insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede, samt ved
blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt ”producerer”
bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden, fra nat til nat,
med træarternes fordeling og blomstringstid osv. For at et yngleområde
for flagermus skal have en god værdi for arten, kræves derfor stor variation
i jagtmulighederne, således at der altid er insekter til rådighed i
nærmiljøet. Det gælder også, at et yngle- og rasteområde skal have en
god insektforsyning i den kritiske forårsperiode (nøglebiotop).
3.11.5 Generelle tiltag til forbedringer
Se det generelle afsnit om forbedringer for flagermus
3.11.6 Eksempler på sager
Der kendes ikke umiddelbart eksempler på sager, hvor hensynet til sydflagermus
er indgået i sagsbehandlingen.