Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 3.7. Udbredelse af bredøret
flagermus i Danmark i perioden
1973-2005 i 10 x 10 km
UTM-kvadrater (grønne). Kilde:
Baagøe & Jensen 2007.
26
3.2.3 Registreringsmetoder
Har man en bredøret flagermus i hånden (husk handsker), kan den ikke
forveksles med nogen anden dansk art. Sværere er den at bestemme, når
man finder den i vinterdvalen, hvor man jo ikke må forstyrre den. Her
sidder den nemlig oftest gemt godt langt inde i en murrevne eller lignende,
så her er kendskabet til de mindste kropslige detaljer ofte nødvendig.
Denne art er yderst vanskelig at bestemme sikkert ved brug af detektorer.
Vedrørende detaljer herom henvises til Dansk Pattedyratlas (Baagøe
og Jensen 2007). Om detektormetoden se det generelle afsnit om artsbestemmelse
samt mere udførligt i Ahlén & Baagøe (1999) og Baagøe
(2006).
3.2.4 Bredøret flagermus i administration og planlægning
Aktiviteter som kan påvirke yngle- og rasteområder
Hvis bredøret flagermus forekommer i et område, som berøres af et projekt
eller en plan, kan følgende indgreb have negative konsekvenser for
arten:
1. Forringelse af bygninger til sommerkvarter.
2. Fældning af hule træer, træer med revner og sprækker, kapning
af grene med hulheder osv.
3. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.
4. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov.
5. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding
i skov.
6. Forringelse af gamle iskældre, slotskældre, miner o.lign. som vinterkvarter.