Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

16
vingede hurtigflyvere som brunflagermus er derimod meget lidt manøvredygtige
og kræver stor friplads omkring ind-/udflyvningshullet. Derfor
befinder hullerne til brunflagermusenes dagkvarterer sig altid ret højt
oppe i træerne og helt frit.
Vinterkvarterer i hule træer
Skal opfylde de generelle kriterier for vinterkvarterer, jf. ovenfor.
Hvordan opdages et flagermusopholdssted i et træ
Desværre er det vanskeligt at opdage om flagermus har dagopholdssted
i et træ. Det er svært at opdage ekskrementer nedenfor hullet, sådan som
man ofte kan i huse, og dagkvartererne befinder sig ofte højt oppe i træerne,
hvor det kan være svært overhovedet at se dem.
Står man om aftenen ved et træ med en ynglekoloni, vil man ofte med
det blotte øre kunne høre flagermusenes kvidrende eller pibende lyde.
Allertydeligst er dette i den sidste 1½ time før og under selve udflyvningen.
Nogle arter giver meget lidt hørlig lyd fra sig, mens andre som fx
brunflagermus og dværgflagermus høres tydeligt.
Selv med flagermusdetektor (se afsnit 3) kan det tage flere aftener for flere
personer at spore sig frem til en koloni i et træ. Det er nærmest umuligt
at finde ud af, om et hult træ eller en enkelt gren på et ældre træ huser
overvintrende flagermus.
Har man fundet et hult træ med flagermus, er det naturligvis vigtigt, at
træet skånes og beskyttes. Men, som det tydeligt fremgår ovenfor er ét
træ ikke nok, en lokal bestand af en træboende flagermusart har behov
for flere hule træer i nærområdet. Nogle arter skifter som nævnt ret ofte
mellem forskellige hule træer.
3.1.4 Flagermus i bygninger
Bygninger benyttes af et flertal af vore flagermusarter.
Sommerkvarterer og mellemkvarterer i huse.
Om sommeren kan man finde flagermuskolonier i næsten alle slags huse
såsom moderne parcelhuse, ældre villaer, småhuse på landet (især nær
skov), hovedbygninger til større gårde, slotte og herregårde, kirker, samt
i moderne industribygninger. Nogen gange også i højere bygninger i byerne.
Specielt ynglekolonierne kræver varme, og i perioder med lave sommertemperaturer
vil de kunne rykke ind under isoleringen eller klumpe sig
sammen ved en lun skorsten. Er det derimod meget varmt kan de evt.
rykke ud i et udhæng eller andet luftigt sted. Der er en vis forskel på
hvilke bygninger de enkelte arter vælger. Se herom i de enkelte artsafsnit.
Flagermus i bygninger er svære at få øje på. Det er tit små bunker af deres
tørre ekskrementer man finder. Flagermusene opholder sig ikke i de
beboede dele af husene. Dyrene sidder som regel gemt hen bag træværk
på loftet eller bag tagpap eller plader i gavlene eller i tagudhænget. De
kan også slå sig ned i en etageadskillelser eller under ydertag. Ved flade
tage vil de ofte sidde inde i de små loftrum, der ofte er her.