Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

170
Byggepladser kan også virke tiltrækkende på tudserne; her findes næsten
samme miljø som i grusgrave. Man kan derfor forvente at tudserne
aktivt vil opsøge byggepladser og dermed udsættes for en stor risiko for
at blive kørt ned af maskiner. Den største fare for en bestand ligger derfor
ofte i anlægsfasen snarere end i driftsfasen.
Hvor der er konstateret tudser, er mulige forholdsregler dels at opsætte
midlertidigt paddehegn, dels at forbyde, at der arbejdes i aften- og nattetimerne,
og endelig at forsøge at undgå byggefaser med meget kørsel og
aktivitet i perioden april-juni, hvor tudserne bevæger sig mest omkring.
5.9.5 Generelle forbedringer for grønbroget tudse
Til supplering af konkrete beskyttelsestiltag/afværgeforanstaltninger
kan man gennemføre en række forvaltningsmæssige tiltag, hvor det
overordnet gælder om at sikre arten gode levemuligheder i områder
hvor den aktuelt forekommer,
I den forbindelse kan nævnes følgende tiltag:
1. Vandhulsgravning.
2. Forbedring af tilgroede vandhuller (oprensning, rydning af krat,
rørhøst).
3. Etablering af stendiger, udlæg af stenbunker el.lign. som rastesteder
for arten.
4. Sikre græsning af enge omkring vandhuller og strandengsstrækninger
mellem yngleområder.
5. Udrydde fisk, der er indvandret til tidligere ynglelokaliteter.
6. Retablering af råstofgrave. Dette skal gøres, således at leveforholdene
ikke forringes for andre Bilag IV-arter (løgfrø, strandtudse
og markfirben).
5.9.6 Eksempler på sager
Eksempel 1- Erstatning for kunstigt ynglested
Ved et landbrug fandtes et cementbassin, som fungerede som egnens
vigtigste ynglested for grønbroget tudser på trods af, at bassinet modtog
afløb fra møddingen. Gården var ret forfalden, og der var mange tudser
overalt ved bygningerne. Ejeren var gjort opmærksom på tudsernes
sjældenhed.
På et tidspunkt ønskede ejeren at ombygge og modernisere gården. Dette
gav anledning til en landzonesag, og da der var registreret grønbrogede
tudser på stedet, blev spørgsmålet om tudserne inddraget i sagsbehandlingen.
Ejeren erklærede sig villig til at erstatte det gamle bassin
med et nyt. Den nærmere definition af størrelse og placering blev aftalt i
samråd med en konsulent.
Eksempel 2- Udstykning af strandeng
En gård blev overtaget af en nabolandmand, der ønskede at drive markerne,
men at frastykke beboelsen. En del af den tilgrænsende
eng/strandeng tænktes at skulle indgå i den matrikel som tilknyttedes
beboelsen. Under myndighedernes sagsbehandling viste det sig, at der
var registreret grønbrogede tudser i området. Derfor skulle der tages stilling
til, om udstykningen ville kunne have en skadelig virkning på tud-