Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 5.19. Yngleområde for
springfrø. Yngleområderne er
vandhuller af vedvarende eller
tidvis karakter. Næsten alle typer
af vandhuller kan anvendes som
ynglested, hvis blot de ikke er
meget forurenede eller overskyggede.
I vandhuller med fisk er
ynglesuccesen som regel dårlig
eller helt manglende. I nogle egne
af landet yngler springfrøen
overvejende i vandhuller, der ligger
i løvskov eller ude i terrænet.
Foto: Lars Briggs.
Figur 5.20. Rasteområde for
springfrø. Arten raster ofte i hulheder
i jorden i løvskove med lysåbne
dele. I egne uden megen
skov anvendes også fx sydvendte
kystskrænter, haver, eng- og
overdrevs-områder, græsmarker
og smålunde. Arten overvintrer
på steder, der er frostfrie og fri for
oversvømmelse, fx stendiger,
sten og kvasbunker, skove, jorddiger,
levende hegn og kystskrænter.
Undtagelsesvis raster
springfrø vinteren igennem i
vandhuller m.m.
Foto: Niels Damm.
150
Selv om den således ikke i sin tilstedeværelse er afhængig af løvskov, er
det dog som regel sådan, at bestandsstørrelsen er større, jo tættere vandhullet
ligger ved løvskov. Det skyldes øjensynligt, at skovene giver mulighed
for en stor rastende/fouragerende bestand, hvorimod der i det
åbne land er langt mindre arealer imellem markerne, der er egnede som
levesteder.
Rasteområder
Rasteområderne er under sten, træstød, gnavergange og under løv, primært
i løvskov, hvor den lysåbne del af skoven (skovenge, græsningsskov,
stævningeskov, sydvendte kystskrænter, skovbryn) er en vigtig bestanddel.
Sekundært, og især i områder med lidt løvskov, anvendes skjulesteder
i sydvendte kystskrænter, haver, eng- og overdrevsområder,
græsmarker og smålunde.