Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 7.7. Udbredelse af eremit i
Danmark i 2004 i 10 x 10 km
UTM-kvadrater (grønne). Kilde:
Søgaard m.fl. 2006.
fund. I perioden efter 1950 er den kendt fra i alt 14 lokaliteter (fem i Sydsjælland,
fire i Nordøstsjælland og fem på Lolland).
Ved overvågningen i 1999 (Pihl et al. 2000) blev den fundet på ni af disse
lokaliteter (Sjælland: Vallø Dyrehave, Oreby Skov, Lekkende Dyrehave,
Vemmetofte Dyrehave, Sorø Sønderskov, Bognæs Storskov og Lolland:
Maltrup Skov, Krenkerup Haveskov og Halsted Kloster Dyrehave).
Samtlige ni lokaliteter er udlagt som EF-habitatområder. Endnu et EFhabitatområde,
Teglstrup Hegn/Hammermølle Skov, er udpeget på
grundlag af eremitfund, men her er der ikke fundet individer siden 1990
(Martin 1993). I alt er der således udpeget 10 habitatområder af hensyn
til eremit.
Ved overvågningen i 1999 blev der fundet eremit i 61 træer fordelt på ni
lokaliteter, mens arten i 2004 kun blev genfundet på otte af disse lokaliteter
fordelt på 40 træer (Tabel 7.1). Antallet af træer, som blev undersøgt
ved de to undersøgelser, er stort set ens, men alligevel er antallet af træer
med fund gået tilbage – både samlet og på hovedparten af de undersøgte
lokaliteter (Søgaard m.fl. 2006). I perioden 1993-1999 vurderes det, at
udviklingen var negativ på fire ud af ni lokaliteter (Martin 2002).
Alle kendte lokaliteter med forekomst af eremit er udpeget som Natura
2000-områder, hvor der gælder særlige regler for dispensationer m.v.
Vigtige områder for eremit
Lokaliteter med fund af eremit i perioden 1999-2004 fremgår af Tabel 7.1.
På flere af de tilbageværende lokaliteter er eremitten i stor fare for at forsvinde,
da der mangler træer med en passende alder til at ”afløse” for de
nuværende yngletræer, når disse engang falder. Der er desuden problemer
med tilgroning, der medfører et for koldt mikroklima omkring
værtstræerne, og fjernelse af døde træer på flere lokaliteter, der ellers
stadig rummer et betydeligt antal egnede træer.
189