Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
184<br />
Fra midt i april <strong>til</strong> midt i oktober lever lys skivevandkalv nær bredden.<br />
Den voksne bille overvintrer, men dens opholdssted november-marts er<br />
ikke <strong>på</strong>vist, og det er sandsynligt, at den i den periode mest befinder sig<br />
inaktiv i skjul i vandet eller <strong>på</strong> land. Individer <strong>på</strong> næsten 2 år er kendt,<br />
men de fleste dør sikkert tidligere. Nær bredden lever den især <strong>på</strong> solrige,<br />
rolige steder med bevoksninger af starer eller lignende <strong>på</strong> lavt vand,<br />
men også langs kanter af kærvegetation langs hængesæk eller brinker.<br />
Æggene lægges i smågrupper i hule plantestængler over vandoverfladen<br />
og udvikles i løbet af 1-2 uger. Larven lever formentlig en måneds tid i<br />
vandet - i perioden fra sidst i maj <strong>til</strong> midten af september. Den opholder<br />
sig mest tæt ved vandoverfladen i de samme <strong>om</strong>råder langs bredden<br />
s<strong>om</strong> de voksne biller. Dens føde består overvejende af små dafnier, s<strong>om</strong><br />
den snapper, mens den svømmer. Forpupningen sker <strong>på</strong> land i en hule<br />
mellem f.eks. planterester. Den voksne bille k<strong>om</strong>mer frem fra puppehulen<br />
ca. 3 uger efter, at larven gik <strong>på</strong> land. Selve puppestadiet varer under<br />
2 uger.<br />
Søen og dens umiddelbare <strong>om</strong>givelser udgør således artens yngle- og raste<strong>om</strong>råder.<br />
7.2.2 Udbredelse<br />
Ændret arealanvendelse har gennem tiderne <strong>på</strong>virket lys skivevandkalvs<br />
levesteder negativt og har haft indflydelse <strong>på</strong> artens udbredelse og levemulighederne<br />
i Danmark. Lys skivevandkalv er tidligere fundet mange<br />
steder i landet, men er gået meget <strong>til</strong>bage; arten er i de seneste 20 år<br />
kun fundet <strong>på</strong> 4 lokaliteter og i de sidste 10 år kun <strong>på</strong> 3 lokaliteter.<br />
Vigtige <strong>om</strong>råder for lys skivevandkalv<br />
I perioden 2003-2005 er lys skivevandkalv kun registreret i Bastemosen<br />
<strong>på</strong> Bornholm, i Olsens Sø i Vaserne ved Furesøen og i Skærsø i Jylland<br />
(Søgaard m.fl. 2006). I Skærsø og i Olsens Sø synes bestandene at være<br />
meget små. I Skærsø vurderes vandkvaliteten ydermere s<strong>om</strong> så dårlig, at<br />
arten næppe vil kunne leve permanent i søen. I Bastemosen forek<strong>om</strong>mer<br />
arten spredt i hele <strong>om</strong>rådet, og bestanden her synes ret stabil (J. Pedersen,<br />
pers. medd.).<br />
7.2.3 Registreringsmetoder<br />
Lys skivevandkalv registreres lettest ved rusefælder med rå lever s<strong>om</strong><br />
lokkemad eller ved ketsjning eventuelt k<strong>om</strong>bineret med visuel eftersøgning.<br />
Det er de voksne biller, der skal eftersøges, da larven ikke med sikkerhed<br />
kan kendes fra andre danske arter af skivevandkalveslægterne<br />
Graphoderus og Acilius (Holmen 1993 og upubl.).<br />
Der foreligger en teknisk anvisning <strong>til</strong> overvågning af lys skivevandkalv<br />
i NOVANA (Søgaard m.fl. 2004).<br />
7.2.4 Lys skivevandkalv i administration og planlægning<br />
Arten er trængt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> nogle få og afsondrede levesteder. Myndighederne<br />
skal derfor være opmærks<strong>om</strong>me <strong>på</strong> at forhindre, at nye projekter<br />
og ændret arealanvendelse medfører en skadelig <strong>på</strong>virkning af de <strong>til</strong>bageværende<br />
bestande i Danmark.
Change language