Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
204<br />
7.6.3 Registreringsmetoder<br />
I forbindelse med registrering af stor kærguldsmed bør potentielle levesteder<br />
(næringsfattige tørvegrave) i nærheden af kendte bestande også<br />
gennemgås.<br />
Stor kærguldsmed registreres oftest ved direkte iagttagelser af voksne<br />
dyr. Disse kan de fleste år findes fra sidst i maj <strong>til</strong> lidt ind i juli. Det bedste<br />
eftersøgningstidspunkt er fra cirka 10. juni <strong>til</strong> de første dage af juli. I<br />
dette tidsrum vil en betydelig del af hannerne opholde sig ved vandhullerne,<br />
og her vil de kunne iagttages (Søgaard m.fl. 2004).<br />
Liges<strong>om</strong> andre guldsmede kan registrering også foregå ved ketsjning af<br />
larver og ved eftersøgning af afskudte larvehuder (exuvier). De afskudte<br />
larvehuder af stor kærguldsmed er dog ret svære at finde, da de oftest<br />
sidder meget lavt over vandet.<br />
7.6.4 Stor kærguldsmed i administration og planlægning<br />
Hvis en sag berører næringsfattige tørvemoser/-grave i nærheden af<br />
kendte forek<strong>om</strong>ster af stor kærguldsmed, bør de undersøges for forek<strong>om</strong>st.<br />
Det vil normalt være umuligt at lave afværgeforanstaltninger, der kan<br />
imødek<strong>om</strong>me artens krav, eksempelvis nye vandhuller. Projekter, der<br />
kan skade en bestand af arten, skal derfor undgås.<br />
Myndighederne skal i administration og planlægning være opmærks<strong>om</strong>me<br />
<strong>på</strong> at undgå følgende forhold, der kan skade yngle- og raste<strong>om</strong>råder<br />
for stor kærguldsmed:<br />
1. Aktiviteter der kan føre <strong>til</strong> næringsbelastning af levestederne.<br />
2. Sløjfning af vandhuller.<br />
3. Aktiviteter der kan medføre sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet.<br />
4. Udsætning og fodring af fisk og ænder i og <strong>om</strong>kring artens levesteder.<br />
Ad 1: Næringsbelastning af levestederne<br />
Tilførsel af næringsstoffer kan medføre <strong>til</strong>groning, s<strong>om</strong> gør <strong>om</strong>rådet<br />
uegnet s<strong>om</strong> levested for stor kærguldsmed. Det bør derfor i forbindelse<br />
med <strong>til</strong>ladelser m.v. undgås, at der <strong>til</strong>føres yderligere næringssalte <strong>til</strong><br />
vandhuller med arten.<br />
Ad 2: Sløjfning af vandhuller<br />
Sløjfning af vandhuller bør undgås. Det er tvivls<strong>om</strong>t, <strong>om</strong> det er muligt at<br />
erstatte eksisterende ynglevandhuller med nye. Dette skyldes de meget<br />
specifikke krav <strong>til</strong> levestedet, s<strong>om</strong> arten fordrer. Nye vandhuller vil i visse<br />
<strong>til</strong>fælde <strong>på</strong> lang sigt måske kunne benyttes s<strong>om</strong> levesteder, forudsat at<br />
de lever op <strong>til</strong> artens krav <strong>til</strong> levested, og ligger inden for bestandens<br />
spredningsafstand. Det er sandsynligt, at bestandene i Borremosen kan<br />
udveksle individer med den i Horreby Lyng, og at lignende forhold<br />
gælder for forek<strong>om</strong>sterne i Kattehale Mose og Allerød Sønderskov.<br />
Ad 3: Sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet<br />
Sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet vil mindske levestedets størrelse og<br />
dermed give levegrundlag for en mindre bestand. S<strong>om</strong> nævnt ovenfor