01.09.2013 Views

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

204<br />

7.6.3 Registreringsmetoder<br />

I forbindelse med registrering af stor kærguldsmed bør potentielle levesteder<br />

(næringsfattige tørvegrave) i nærheden af kendte bestande også<br />

gennemgås.<br />

Stor kærguldsmed registreres oftest ved direkte iagttagelser af voksne<br />

dyr. Disse kan de fleste år findes fra sidst i maj <strong>til</strong> lidt ind i juli. Det bedste<br />

eftersøgningstidspunkt er fra cirka 10. juni <strong>til</strong> de første dage af juli. I<br />

dette tidsrum vil en betydelig del af hannerne opholde sig ved vandhullerne,<br />

og her vil de kunne iagttages (Søgaard m.fl. 2004).<br />

Liges<strong>om</strong> andre guldsmede kan registrering også foregå ved ketsjning af<br />

larver og ved eftersøgning af afskudte larvehuder (exuvier). De afskudte<br />

larvehuder af stor kærguldsmed er dog ret svære at finde, da de oftest<br />

sidder meget lavt over vandet.<br />

7.6.4 Stor kærguldsmed i administration og planlægning<br />

Hvis en sag berører næringsfattige tørvemoser/-grave i nærheden af<br />

kendte forek<strong>om</strong>ster af stor kærguldsmed, bør de undersøges for forek<strong>om</strong>st.<br />

Det vil normalt være umuligt at lave afværgeforanstaltninger, der kan<br />

imødek<strong>om</strong>me artens krav, eksempelvis nye vandhuller. Projekter, der<br />

kan skade en bestand af arten, skal derfor undgås.<br />

Myndighederne skal i administration og planlægning være opmærks<strong>om</strong>me<br />

<strong>på</strong> at undgå følgende forhold, der kan skade yngle- og raste<strong>om</strong>råder<br />

for stor kærguldsmed:<br />

1. Aktiviteter der kan føre <strong>til</strong> næringsbelastning af levestederne.<br />

2. Sløjfning af vandhuller.<br />

3. Aktiviteter der kan medføre sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet.<br />

4. Udsætning og fodring af fisk og ænder i og <strong>om</strong>kring artens levesteder.<br />

Ad 1: Næringsbelastning af levestederne<br />

Tilførsel af næringsstoffer kan medføre <strong>til</strong>groning, s<strong>om</strong> gør <strong>om</strong>rådet<br />

uegnet s<strong>om</strong> levested for stor kærguldsmed. Det bør derfor i forbindelse<br />

med <strong>til</strong>ladelser m.v. undgås, at der <strong>til</strong>føres yderligere næringssalte <strong>til</strong><br />

vandhuller med arten.<br />

Ad 2: Sløjfning af vandhuller<br />

Sløjfning af vandhuller bør undgås. Det er tvivls<strong>om</strong>t, <strong>om</strong> det er muligt at<br />

erstatte eksisterende ynglevandhuller med nye. Dette skyldes de meget<br />

specifikke krav <strong>til</strong> levestedet, s<strong>om</strong> arten fordrer. Nye vandhuller vil i visse<br />

<strong>til</strong>fælde <strong>på</strong> lang sigt måske kunne benyttes s<strong>om</strong> levesteder, forudsat at<br />

de lever op <strong>til</strong> artens krav <strong>til</strong> levested, og ligger inden for bestandens<br />

spredningsafstand. Det er sandsynligt, at bestandene i Borremosen kan<br />

udveksle individer med den i Horreby Lyng, og at lignende forhold<br />

gælder for forek<strong>om</strong>sterne i Kattehale Mose og Allerød Sønderskov.<br />

Ad 3: Sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet<br />

Sænket vandstand <strong>på</strong> levestedet vil mindske levestedets størrelse og<br />

dermed give levegrundlag for en mindre bestand. S<strong>om</strong> nævnt ovenfor

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!