Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

6. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding
i skov.
7. Forringelse af miner, gamle iskældre, slotskældre o.lign. som vinterkvarter.
Ad 1. Forringelser af sommerkvarterer
Brandts flagermus kan have kvarter i bygninger om sommeren. Formodentlig
har de lært sig at bruge bygninger i takt med, at der blev færre
hule træer o.lign. Men eftersom anvendelsen af bygninger er normalt forekommende,
vil deres livsvilkår forringes, hvis udnyttelsen af bygninger
forhindres. Se endvidere det generelle afsnit om flagermus i huset.
Ad 2. Fældning af hule træer
Brandts flagermus er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da
den om sommeren kan have kvarter i sådanne træer. Arten kan bruge
adskillige forskellige træer, så det er ikke nok bare at skåne enkelte træer
med hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger henvises til
de generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser.
Ad 3. Skovkanter
Brandts flagermus jager som mange arter langs ydre og indre skovbryn,
mindre åbninger mellem træerne og i åben skov. Der er størst ansamling
af insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede, samt ved
blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt ”producerer”
bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden, fra nat til nat,
med træarternes fordeling og blomstringstid osv. For at et yngleområde
for flagermus skal have en god værdi for arten, kræves derfor stor variation
i jagtmulighederne, således at der altid er insekter til rådighed i
nærmiljøet. Det gælder også, at et yngle- og rasteområde skal have en
god insektforsyning i den kritiske forårsperiode (nøglebiotop).
Ad 4. Plantning/afdrift
Hvis gammel løvskov afdrives og erstattes med nåleskov, vil det forringe
forholdene i yngle- og rasteområderne for Brandts flagermus. Dette er
tilfældet selvom Brandts flagermus er en af de få arter, som også jager i
og ved nåleskov.
Grunden er, at der ikke udvikles træer med brugbare hulheder i de
retstammede og tyndgrenede nåletræer.
Det samme gælder naturligvis i endnu mere udpræget grad, hvis der i
stedet for gammel løvskov plantes kulturer af pyntegrønt eller juletræer.
Ad 5. Ledelinjer
For flagermus der er afhængige af at følge ledelinjer i landskabet, vil
ødelæggelse eller større brud på ledelinjerne være negative for flagermusene.
Det kan fx ske i forbindelse med anlæg af motorveje eller andre
større veje, ved bebyggelse af et område m.v. Der er eksempler på trafikdrab
af flagermus, hvor stærkt benyttede ledelinjer krydses af trafikerede
veje. Specielt for de mere sårbare eller truede flagermusarter bør sådanne
korridorer i landskabet efterforskes med flagermusdetektorer.
Ad 6. Selektiv fældning
Udtynding og anden selektiv fældning kan have den bivirkning, at de
træer, der senere ville have udviklet sig til træer med hulheder, fjernes.
39