Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Afgræssede vandhuller
De fleste steder er det ikke muligt for tudserne at finde nyopståede
vandhuller eller helt ubevoksede vandhuller. I stedet bruger de vandhuller,
hvor bevoksningen holdes kort ved græsning eller slåning.
Mange yngleområder med grønbroget tudse findes i græsningsfolde. Det
bedste er ofte græsning med heste eller får, som græsser helt ned til
vandkanten, men som regel ikke går så meget ud i vandet som kvæg.
Drikkevandhuller til kvæg kan være udmærkede, men gødningsbelastningen
fra kvæget kan også være for stor.
Afgræsning med andefugle fungerer som hovedregel ikke, da andefuglene
æder tudsernes yngel.
Parkvandhuller, hvor vegetationen holdes kort af gartnere, kan i visse
tilfælde også anvendes af tudserne.
Andre vandhulstyper
Tudserne yngler gerne i vandsamlinger med brakvand, fx afgræssede
vandhuller på strandenge. Vandsamlinger i den ydre del af strandengen
fungerer dog sjældent. Tudserne forekommer jævnligt i forskellige former
for grøfter, render og vandløb, formentlig i sammenhæng med, at
disse renses op årligt og dermed holdes i en tilstand med kun lidt vegetation
langs kanterne. Så vidt vides, har de sjældent ynglesucces her,
formentlig fordi ynglen ædes af fisk.
Vandhuller med rovdyr
Som hovedregel kan tudserne ikke klare sig i vandsamlinger med fisk,
fordi fiskene æder yngelen. Særlig galt er det med rovfisk, såsom gedder,
der også æder de voksne tudser. Da grønbroget tudses haletudser især
opholder sig nær bunden, er de særlig følsomme over for rovdyr som ål
og flodkrebs. Som regel overlever en del af ynglen i søer med hundestejler.
Anderledes er det med karpefisk. Hvis der udsættes fx karper, skaller,
karusser eller guldfisk, vil tudseynglen som regel blive udryddet.
Fugle (andefugle, vadefugle, måger, hejrer) kan være vigtige rovdyr.
Derfor er der dårligere ynglesucces på steder, der er særlig besøgte af
fugle. Ofte er tudsernes ynglesucces meget større i små, lidt afsides liggende
vandhuller end i store vandhuller i midten af et yngleområde,
hvor der kommer mange fugle.
Rasteområder
Tudserne er kun i vandet for at yngle. Om dagen raster de på land nær
ved ynglevandhullet. Uden for yngletiden opholder de sig på land op til
1 km fra vandhullet, undertiden endnu mere. En tudse kan bruge et bestemt
skjulested igennem lang tid, formentlig i årevis. Tudserne kan dog
også hurtigt grave huller, som de bruger i kortere tid. Generelt set er det
i praksis umuligt præcist i felten at lokalisere sådanne rasteområder, om
end det er muligt at identificere egnede lokaliteter, der opfylder levestedskravene.
165