Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

120
For en nærmere beskrivelse af registreringsmetoderne se Søgaard m.fl.
(2005).
Den sikreste metode til at konstatere ynglesucces er som regel at lede efter
de nyforvandlede klokkefrøer i vandkanten i sensommeren. Dette
kan ske i perioden ca. 20. juli-10. september, afhængigt af vejrforholdene.
5.2.4 Klokkefrø i administration og planlægning
Hvis en sag berører lysåbne vandhuller i nærheden af kendte forekomster
af arten, bør de undersøges for forekomst.
Myndighederne skal i administration og planlægning være opmærksomme
på, at følgende indgreb kan have skadelige konsekvenser for arten:
1. Opsplitning af bestande.
2. Ødelæggelse af yngle- og rasteområder.
3. Anlæg af veje og byggeri.
Ad 1: Opsplitning af bestande
Hovedparten af de danske forekomster ligger inden for Natura 2000områder,
hvor klokkefrøen er en del af udpegningsgrundlaget, hvorfor
der dels gælder særlige krav til administration og planlægning, og dels
vil blive gennemført en aktiv forvaltning for at tilgodese arten.
Det vil ofte være afsides beliggende, sammenhængende naturområder
på øer og halvøer, hvor større tekniske anlæg sjældent kommer på tale.
Hvis det drejer sig om indgreb, som kan påvirke klokkefrøer negativt, vil
det derfor sjældent være de typer af tekniske anlæg, som ofte kommer på
tale for andre arter, men snarere om ret specielle former for indgreb,
hvorom der ikke på forhånd kan siges noget generelt.
Uden for Natura 2000-områderne vil indgreb med skadelig virkning oftere
komme på tale. Det vil her næsten altid dreje sig om lokaliteter få
km fra grænsen af Natura 2000-områder (fordi klokkefrøerne ikke forekommer
andre steder), og her må der særlig blive fokus på at bevare
spredningskorridorer, der sikrer intakt forbindelse tilbage til kernebestandene
i Natura 2000-områderne.
Afværgende foranstaltninger, som fx genskabelse af nyt vandhul som erstatning
for et som ødelægges i medfør af et projekt, skal tilgodese det
sammenhængende netværk af yngle- og rasteområder. Ændringer, der
indebærer, at sammenhængende bestande i realiteten opsplittes i adskilte
bestande, kan ikke accepteres, da endnu ingen sammenhængende
klokkefrøbestande i Danmark er store nok. Fjernelse af nuværende
spredningsbarrierer, oprettelse af korridorer, opsætning af paddehegn
og ekstensivering af driften på mellemliggende arealer kan også benyttes
som afværgeforanstaltninger. Værdien heraf bør dog afklares gennem en
vurdering af de lokale forhold.
Voksne klokkefrøer vandrer ofte, men normalt kun over korte afstande.
Fra Danmark kendes nogle få eksempler på vandringer over ca. 2 km og
flere eksempler på vandringer over ca. 1 km, men kun få procent af dyrene
vandrer så langt. I store og frugtbare bestande vil vandhuller re-