Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.6 Vandflagermus Myotis daubentonii<br />
Af Hans Jørgen Baagøe og Hans Jørgen Degn<br />
Vandflagermusen er en af Danmarks almindeligste arter af flagermus. Den har<br />
fået sit navn, fordi den jager størstedelen af tiden over vandoverflader. De vigtigste<br />
af artens kendte overvintringslokaliteter findes inden for de nuværende<br />
Natura 2000-<strong>om</strong>råder. Myndighederne skal derfor være opmærks<strong>om</strong>me <strong>på</strong> arten<br />
i forbindelse med beslutning <strong>om</strong> aktiviteter, der kan <strong>på</strong>virke dens overvintrings<strong>om</strong>råder.<br />
3.6.1 Yngle- og raste<strong>om</strong>råder<br />
Yngle<strong>om</strong>råde<br />
Om s<strong>om</strong>meren har vandflagermusen først og fremmest kvarter i træer<br />
med hulheder og sprækker, næsten aldrig i huse. På grund af dens <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> bl.a. vandløb finder man den også engang imellem under<br />
gamle stenbroer o.lign.<br />
Dens jagt<strong>om</strong>råder er først og fremmest over søer, damme og større vandløb.<br />
Danske målinger viser, at her <strong>til</strong>bringer den over 90% af sin jagttid.<br />
Den flyver ganske lavt over vandoverfladen, ofte kun 10-20 cm, og tager<br />
s<strong>om</strong> regel insekterne med bagfødderne fra vandfladen.<br />
Vandflagermusen kan dog også jage over land. Det er karakteristisk for<br />
vandflagermus, at de nat efter nat følger de samme ledelinjer og kendetegn<br />
i landskabet i deres flugt fra kolonien i et hult træ <strong>til</strong> den nærmeste<br />
vandflade.<br />
Raste<strong>om</strong>råder<br />
Det har fra gammel tid været kendt, at et stort antal flagermus – mest<br />
vandflagermus – overvintrer i kalkgruberne ved Mønsted og Daugbjerg.<br />
Det drejede sig i 2003 <strong>om</strong> 5.900-8.300 i Mønsted Kalkgruber og 10.000-<br />
12.000 i Daugbjerg Kalkgruber (Baagøe & Degn 2004). Der er også betydelige<br />
antal i de mindre miner i Tingbæk (150-650, B. Jensen, upubl.) og<br />
Smidie (100-1.100, B. Jensen, upubl.). Andre steder s<strong>om</strong> mindre miner,<br />
bunkere, slotskældre og lignende frostfrie steder under jorden er kendt<br />
for at huse mindre antal. Så det ser ud s<strong>om</strong> <strong>om</strong> vinterkvarteret for de jyske<br />
vandflagermus er grotter eller minegange og lignende frostfrie steder<br />
med høj luftfugtighed.<br />
Især i Daugbjerg blev der i 1960’erne ringmærket mere end 5.000 flagermus<br />
– de fleste af dem vandflagermus. Genfund viser, at vandflagermus<br />
herfra spredes <strong>til</strong> hele den midterste del af Jylland.<br />
De fynske og sjællandske vandflagermus har ingen minegange at ty <strong>til</strong>.<br />
Mindre antal findes overvintrende i kalkgange, slotskældre, kasematter<br />
og gamle iskældre. Enkelte dyr er endvidere fundet i fx brønde, nedgravede<br />
betonrør o.lign.<br />
Der kendes ingen lokaliteter, hvor der samles større antal <strong>om</strong> vinteren.<br />
Formodentlig benytter de også helt andre typer af vinterkvarterer. Træer<br />
med hulheder er et godt gæt, men der kan også være andre og helt<br />
ukendte typer af overvintringssteder.<br />
41