Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Ad 2. Fældning af hule træer
Frynseflagermusen er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da
den om sommeren kan have kvarter i sådanne træer. Arten kan bruge
adskillige forskellige træer, så det er ikke nok bare at skåne enkelte træer
med hulheder. For nærmere redegørelse og mulige løsninger henvises til
de generelle indledende afsnit om hule træer og flagermuskasser.
Ad 3. Skovkanter
Frynseflagermusen er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre
skovbryn, mindre åbninger mellem træerne, og i åben skov. Der er størst
ansamling af insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede,
samt ved blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt
”producerer” bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden,
fra nat til nat, med træarternes fordeling og blomstringstid osv. For at en
flagermuskoloni skal trives, kræves stor variation i jagtmulighederne, således
at der altid er insekter til rådighed i nærmiljøet, men også at et område
skal give muligheder for insektforsyning i den kritiske forårsperiode
(nøglebiotop).
Ad 4. Plantning/afdrift
I en lang årrække er løvskovsprocenten i de danske skove faldet, fordi
skovdrift med nåletræ har været mere økonomisk fordelagtigt. Selvom
denne generelle tendens i de senere år er ændret, kan der stadig lokalt
være tilfælde, hvor der efter afdrift af gammel løvskov plantes nåletræer.
Det vil forringe forholdene for frynseflagermusen, da der ikke i de
retstammede og tyndgrenede nåletræer udvikles træer med brugbare
hulheder.
Det samme gælder naturligvis i endnu mere udpræget grad, hvis der i
stedet for gammel løvskov plantes kulturer af pyntegrønt eller juletræer.
Ad 5. Ledelinjer
For arter der, som frynseflagermusen, er afhængige af at følge sådanne
ledelinjer i landskabet, vil ødelæggelse eller større brud på ledelinjerne
være negative for flagermusene. Det kan fx ske i forbindelse med anlæg
af motorveje eller andre større veje, ved bebyggelse af et område m.v.
Der er eksempler på trafikdrab af flagermus, hvor sådanne stærkt benyttede
ledelinjer krydses af trafikerede veje. Specielt for de mere sårbare eller
truede flagermusarter bør sådanne korridorer i landskabet efterforskes
med flagermusdetektorer.
Ad 6. Selektiv fældning
I det mere intensive skovbrug kan dygtige forstfolk selv blandt meget
unge træer fjerne de træer, der senere ville have udviklet sig til træer
med hulheder. I de senere år er der mange steder blevet lagt stadig større
vægt på naturnær skovdrift o. lign. Her kan denne evne udnyttes omvendt,
således at man selektivt lader grupper af sådanne træer stå.
Ad 7. Forringelser af vinterkvarterer
Som det ses af det ovenstående, overvintrer en del af de jyske frynseflagermus
utvivlsomt i de jyske kalkgruber. Her finder de ideelle forhold,
da der er frostfrit og høj luftfugtighed. I forbindelse med overvintringen
er de meget følsomme over for forringelser med hensyn til adgangsforhold,
forstyrrelser under vintersøvn og ved ind- og udflyvning, belysning,
klima- og trækforhold i minen osv.
51