Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

3.7.3 Registreringsmetoder
Skægflagermusen er først for ca. 30 år siden adskilt fra Brandts flagermus.
For en beskrivelse af forskellene, se denne art. Forskellene er små,
så bestemmelsen er udpræget specialistarbejde. Når man finder arten i
vinterdvalen, hvor man jo ikke må forstyrre den, vil den ofte være umulig
at skelne fra Brandts flagermus, og det kræver her detailkendskab at
skelne den sikkert fra andre overvintrende Myotis-arter.
I praksis er det ikke muligt ved anvendelse af ultralydsdetektor at adskille
orienteringsskrigene fra skægflagermusen og Brandts flagermus.
Om detektormetoden se det generelle afsnit om artsbestemmelse samt
mere udførligt i Ahlén & Baagøe (1999) og Baagøe (2006).
3.7.4 Skægflagermus i administration og planlægning
Aktiviteter som kan påvirke yngle- og rasteområder
Hvis der er konstateret forekomst af skægflagermus i et område, som berøres
af et projekt eller en plan, kan følgende indgreb have negative konsekvenser
for arten:
1. Forringelse af bygninger til sommerkvarter.
2. Fældning af træer med hulheder, træer med revner og sprækker,
kapning af grene med hulheder.
3. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.
4. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov.
5. Brud på, nedlæggelse eller anden forringelse af ledelinjer i landskabet.
6. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding
i skov.
7. Forringelse af miner, gamle iskældre, slotskældre o.lign. som vinterkvarter.
Ad 1. Forringelser af sommerkvarterer
Skægflagermus kan have kvarter i bygninger om sommeren. Formodentlig
har de lært sig at bruge bygninger i takt med, at der blev færre hule
træer o.lign. Men eftersom anvendelsen af bygninger er normalt forekommende,
vil deres livsvilkår forringes, hvis udnyttelsen af bygninger
forhindres. (Se det generelle afsnit om flagermus i huset).
Ad 2. Fældning af hule træer m.m.
Skægflagermus er sårbar over for fjernelse af træer med hulheder, da
den om sommeren sekundært har kvarter i sådanne træer. For nærmere
redegørelse og mulige løsninger henvises til de generelle indledende afsnit
om hule træer og flagermuskasser.
Ad 3. Skovkanter
Skægflagermus er en af de mange arter, der jager langs ydre og indre
skovbryn, mindre åbninger mellem træerne og i åben skov. Der er størst
ansamling af insekter på steder med læ, og som har været solopvarmede,
samt ved blomstrende træer eller træer, der på et bestemt tidspunkt
”producerer” bestemte insekter. Disse faktorer kan variere med årstiden,
fra nat til nat, med træarternes fordeling og blomstringstid osv. For at et
yngleområde for flagermus skal have en god værdi for arten kræves der-
47