Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...

Figur 5.2. Yngleområde for klokkefrø.
Arten yngler ofte i lysåbne
vandhuller med høj vandtemperatur,
som fx kvægvandingshuller.
Uden for yngletiden kan arten
også forekomme i mere skyggede
og tilgroede vandhuller med
koldere vand. Om vinteren overvintrer
klokkefrøen på landjorden
i fx musehuller, huller i stengærder
og under trærødder.
Foto: Lars Briggs.
118
Rasteområder
Rasteområderne er mangfoldige, da arten kan bevæge sig meget over et
år. Klokkefrøen overvintrer på steder, der er frostfrie og fri for oversvømmelse,
såsom stendiger, sten- og kvasbunker, skove, jorddiger, levende
hegn, kystskrænter, kælderudhuse og under bygninger. I det tidlige
forår raster nogle af individerne i små midlertidige vandhuller eller
solbeskinnede vandhuller, hvor hunnerne varmer sig og modner deres
æg inden ynglesæsonen og vandringen mod yngleområderne.
I forsommeren efter yngletiden raster klokkefrøerne i forskellige typer
vandhuller, som også kan have dårlig vandkvalitet. Det kan være alle
typer af vandhuller, men oftest er de solbeskinnede og åbne vandhuller.
I eftersommeren, når vandstanden er faldet i mange vandhuller, raster
klokkefrøerne i muddersprækker og under træ og sten i kanten af vandhuller,
i ellesumpe, pilekrat eller anden skov/busk/rørvegetation med
fugtig bund. Om efteråret raster klokkefrøen ofte under sten og træ nær
vinterrasteområdet. I praksis er det reelt ikke muligt præcist at stedfæste
rasteområderne, da arten forekommer meget spredt uden for yngletiden.
5.2.2 Udbredelse
Klokkefrøen er uddød i Danmark på mange lokaliteter på Sjælland og
Fyn, og den er helt forsvundet på Lolland, Falster, Møn og Als. I 1970 var
der 23 kendte delbestande. Antal af klokkefrøer i de i dag 7 eksisterende,
originale bestande er stabiliseret. Desuden er 7 reservebestande og 2
blandede sydfynske bestande under opbygning.