Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
den store bestand i Odense Å er derfor alvorligt truet. Derimod har bestanden<br />
i Hågerup Å en god aldersstruktur og reproducerer sig selv. De<br />
fynske bestande er altså ikke ”nye” i forhold <strong>til</strong> den ”landsdækkende”<br />
undersøgelse i 2000. Dyrene har været der hele tiden, men er blot ikke<br />
blevet registreret før.<br />
8.1.3 Registrering af tykskallet malermusling<br />
Tykskallet malermusling kan registreres direkte <strong>på</strong> vandløbsbunden ved<br />
<strong>brug</strong> af vandkikkert under vadning. Det kræver dog, at vanddybden ikke<br />
overstiger 60-70 cm. Desuden er det helt afgørende, at vandet er helt<br />
klart og vejret lyst (solskin). Muslingerne kan relativt let ses, hvis deres<br />
skaller rager godt op over bunden. Sidder de i niveau med denne, kan de<br />
kun ses, når de bevæger deres ind- og udåndingsåbninger. Muslinger<br />
kortere end ca. 3 cm er altid meget vanskelige at se. Der bør afsøges en<br />
strækning <strong>på</strong> mindst 100 m, hvis muslingen ikke findes med det samme.<br />
Larsen & Wiberg-Larsen (2006) beskriver en standardmetode <strong>til</strong> bestemmelse<br />
af bestandenes størrelse og aldersfordeling.<br />
8.1.4 Tykskallet malermusling i administration og planlægning<br />
Tykskallet malermusling har en meget begrænset udbredelse og ethvert<br />
indgreb/<strong>på</strong>virkning, der kan forringe eller ødelægge forholdene for arten,<br />
skal derfor undgås. Alle nuværende levesteder for arten – <strong>på</strong> nær forek<strong>om</strong>sten<br />
i Ryds Å - er udpeget s<strong>om</strong> Natura 2000-<strong>om</strong>råde, hvor der<br />
gælder særlige regler for offentlig administration og planlægning.<br />
Myndighederne skal i administration og planlægning være opmærks<strong>om</strong>me<br />
<strong>på</strong>, at følgende indgreb kan have negative konsekvenser for arten:<br />
1. Fysiske indgreb i vandløb.<br />
2. Vandløbsvedligeholdelse.<br />
3. Spildevandudledninger mv.<br />
Ad 1: Fysiske indgreb i vandløb<br />
Arten trives afgjort bedst i naturligt slyngede, uregulerede vandløb, hvor<br />
der er stor variation i dybde, strøm- og bundforhold. Desuden kræver fiskearten<br />
elritse, s<strong>om</strong> er vært for muslingens larver, en gruset bund for at<br />
kunne yngle (har samme krav s<strong>om</strong> ørred). Udretning af vandløb forringer<br />
derfor både muslingens og elritsens levevilkår, bl.a. <strong>på</strong> grund af øget<br />
sandvandring. Desuden er især de helt unge muslinger meget føls<strong>om</strong>me<br />
over for <strong>til</strong>slamning af den sandbund, hvori de lever helt nedgravet.<br />
Ad 2: Vandløbsvedligeholdelse<br />
Opgravning er en direkte trussel, hvor muslingerne lever.<br />
Ad 3: Spildevandudledninger mv.<br />
Muslingen kræver god vandkvalitet (liges<strong>om</strong> elritsen). Især er de helt<br />
små muslinger meget sårbare. Derfor skal udledninger af organisk stof<br />
begrænses mest muligt, herunder udledninger via regnbetingede spildevandsudløb.<br />
Det gælder også udledning af suspenderet stof ved afvanding<br />
af befæstede arealer s<strong>om</strong> fx veje. Erosion fra dyrkede marker og<br />
vandløbsbrinker bør ligeledes reduceres.<br />
215